2 min. læsning

ACO og FIA går GT3-vejen – ny WEC-kalender for 2022 offentliggjort

a885d4ff-dbd0-40ff-8702-4a20bbf013f1
Udgivet
Foto
Del artikel

Fredag er traditionelt en knapt så actionpræget, men ganske nyhedspræget dag på Le Mans, og årets version er selvsagt ingen undtagelse. Rygterne om et muligt skifte væk fra GTE til det billigere og ekstremt populære GT3-format har længe svirret, og nu har ACO og FIA også bekræftet det.

En ny kategori, som bliver baseret på GT3-platformen, vil gå ind og helt erstatte GTE i ACO og FIA’s mesterskaber WEC og European Le Mans Series, mens der allerede findes GT3 i Asian Le Mans Series. GT3 træder ind i ACO-klasserne fra 2024-sæsonen.

Alt det præsenterede Richard Mille, præsident for FIA’s Endurance Commission fredag på det årlige ACO-pressemøde. Udspillet er imidlertid ikke nærmere defineret, end at det fortsat ikke er klart, om ACO har tænkt sig at gå med den rene GT3-formel, eller om bilerne vil få tekniske modifikationer, som det fx er tilfældet i DTM.

Sebring åbner ny WEC-kalender

Samtidigt er der også sat baner og datoer på næste sæsons kalender i FIA WEC. Igen åbner sæsonen på Sebring, hvor man igen går efter Super Sebring-konceptet. Altså er der prolog den 12-13. marts, mens 1000 Miles of Sebring køres fredag den 18. marts og får følgeskab af IMSA’s 12 Hours of Sebring dagen efter.

Den seks løb lange kalender er WEC’s tiende sæson, og den kommer til tre kontinenter.

Efter Sebring er det 6 Hours of SPA i maj, Le Mans vender tilbage til sin traditionelle plads i juni, og følges af 6 Hours of Monza i juli.

Til september går serien igen oversøisk og kører den 11. september 2022 på Fujispeedway i Japan inden der er finale i Bahrain 12. november 2022.

Guide: Boxengasses Le Mans-guide 2021 – nu med Spotter Guide!

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode