2 min. læsning

Audi Sport sigter efter LMDh-debut i januar 2023

A212760_full
Udgivet
Foto
Del artikel

Efter Audi Sport tilbage i november kunne annoncere, at de er på vej tilbage til den absolut øverste hylde i sportsvognsracing har der været lidt stille omkring projektet – men nu er der lidt nyt om projektet fra Ingolstadt.

Og helt som forventet udnyttes den samlede ekspertise på tværs af koncernen, hvorfor Audi i den nye pressemeddelelse også fortæller, at den nye bil er under udvikling i samarbejde med et andet brand indenfor Volkswagen AG-gruppen, nemlig Porsche, forklarer Julius Seebach, som er Managing Director i Audi Sport GmbH:

– Den nye LMDh-kategori passer perfekt ind i vores nye setup i motorsport. Reglementet lader os køre verden over i de mest prestigefulde løb, samtidigt med at vi kan udnytte samarbejdet på tværs af koncernen. Det samarbejde, vi allerede har i gadebilerne, bliver også en del af motorsporten – og den nye Audi-prototype bliver også et samarbejde med Porsche på samme måde som vores nye RS e-tron GT er på en platform, der deles med Porsche.

Dobbeltprojekt

Sideløbende med annonceringen af Audi Sports comeback til prototyperacing satte man også et nyt projekt i søen med Dakar som mål. Og den bil er arbejdet ligeledes i fuld gang på – og det med en endnu tættere deadline, for mens den nye LMDh-bil for første gang skal i aktion på Daytona i 2023, så er den nye indsats i Dakar allerede klar til januar næste år.

Seebach forklarer desuden, at vi kan forvente at se den nye prototype for første gang i løbet af første kvartal i 2022. Nyt er der til gengæld ikke om, hvordan sammensætningen af holdene bliver, men ambitionen fra Audi er, at den nye bil skal køres i et samarbejde mellem fabriksteamet og professionelle kundeteams. Det forklarer Andreas Roos, som er Audi Sports motorsportsansvarlige:

– Vores mål er at få bilen ud til professionelle kundeteams fra første færd, og at de skal køre parallelt med fabriksindsatsen. Vi arbejder fortsat internt på, hvordan det skal ske i praksis.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode