2 min. læsning

Bastian Buus sikrer sig juniorkontrakt hos Porsche!

2022_12_bastian_buus_porsche_junior_15
Udgivet
Foto
Del artikel

Bastian Buus har igen i 2022 haft et brag af en sæson på tværs af Porsche Mobil 1 Supercup, Porsche Carrera Cup Deutschland og Porsche Carrera Cup France. Summen af det hele gav den unge koldingenser chancen i Porsches Junior-shootout på Jerez i slutningen af November.

Her var Bastian Buus med i kampen mod 11 andre udvalgte gennem et tre dages program af fysiske og mentale tests – og det hele er faldet sådan ud, at Buus her til aften er blevet præsenteret som Porsches nye juniorkører i forbindelse med Porsches Night of Champions i Stuttgart.

Udnævnelsen som ny kører i Porsches juniorprogram er en kæmpestor mulighed for Bastian Buus, og siden programmets tilblivelse i 1997 har det været et vigtigt skridt på vejen for en lang række af Porsches store navne i dag. At det samtidigt sker for Bastian Buus efter bare tre sæsoner i bil, sætter en tyk streg under det store stykke arbejde, som Bastian Buus har leveret rundt omkring i Europa hele året.

Bastian Buus (DK), Allied Racing, Porsche Carrera Cup Deutschland, Imola 2022

I aftenens pressemeddelelse siger Bastian Buus:

– Jeg glæder mig enormt til at komme i gang og til at blive en del af Porsche og hele det netværk af dygtige mennesker, som omgiver mærket. Kæmpe tak til mit sponsornetværk, Flatout Club, og til min familie for en fantastisk support hele vejen. Og tak til mine teams, Allied-Racing og Lechner Racing, for at give mig de bedste betingelser for at nå de resultater, som har været afgørende for overhovedet at komme i betragtning til Porsche Junior Shootout, forklarer han.

I 2023 er der mere Porsche Supercup på programmet for Bastian Buus, ligesom der også arbejdes på en ny sæson i det stærke, tyske mesterskab.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på http://www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode