BMW løfter sløret for ny GT3-racer

Foto: BMW Motorsport GmbH

BMW er klar med en spritny GT3-racer, som i 2022 endegyldigt skal afløse den velkendte M6 GT3, der siden 2016 har været en fast bestanddel af BMW’s motorsportsprogram.

Fremtidens bud på en GT3-racer fra BMW er baseret på den nye M4 Coupé, som også ventes til 2021. Både gadebilen og racerbilen fik i en let kamoufleret udgave verdenspremiere i dag som optakt til weekendens BMW M Grand Prix of Styria på Red Bull Ring – og samme sted løftede BMW også sløret for de nye M4’ere.

De første M4 GT3 kommer i aktion allerede i næste sæson.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: