1 min. læsning

Breaking: Formel 2 og Formel 3 skifter weekendformat i 2022

ZANDVOORT, NETHERLANDS - SEPTEMBER 04: Race winner Victor Martins of France and MP Motorsport (17) takes the chequered flag during race 2 of Round 6:Zandvoort of the Formula 3 Championship at Circuit Zandvoort on September 04, 2021 in Zandvoort, Netherlands. (Photo by Joe Portlock - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images)
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Formel 2, Formel 3 og FIA er blevet enige om at der skal ske nogle ændringer med formatet i løbsweekenderne i de to serier.

Formel 3-feltet kommer til at køre i samme weekender som Formel 2 fra næste sæson. I denne indeværende sæson har begge serier haft én træning, én kvalifikation og tre løb, hvoraf to af disse var ’sprint-løb’ og et ’feature-løb’.

Fra næste år vil serierne derimod have én træning, én kvalifikation og kun to løb i løbsweekenderne. Hvilke events Formel 2 og Formel 3 skal deltage i sideløbende med Formel 1 er endnu ukendt, og vil blive præsenteret når dette er besluttet.

Som det fungerer nu, så bestemmer resultatet af kvalifikationen den startopstilling der er til søndagens løb. I Formel 2 vendes top-10 resultatet af kvalifikationen rundt til lørdagens løb, mens det i Formel 3 bliver top-12 der vendes rundt og bliver startopstillingen om lørdagen.

YDERLIGERE – Om Formel 3 i Sochi i dag
Grundet vejrforholdene køres det første Formel 3-løb allerede i dag, fredag(!), kl. 16:25 dansk tid. Løbet skulle oprindeligt have været afholdt kl. 7:35 dansk tid i morgen, lørdag, men grundet vejrudsigten er det blevet besluttet at rykke løbet frem til i dag. Det er første gang i Formel 3-historien at serien kører et løb allerede om fredagen.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode