Warning: Undefined array key "inner_tab" in /var/www/boxengasse.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor/includes/base/controls-stack.php on line 672
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
2 min. læsning

Casper Nissen fortsætter karrieren i amerikanske USF Juniors

eaa11c65-3808-4aed-9bb1-ca3b073ad5a1
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Lidt overset i europæiske sammenhænge er de amerikanske feeder-serier til amerikansk motorsports største serier. Men nu er en ny, dansk kører klar til at tage springet ind i amerikansk racing. I dag har Casper Nissen præsenteret det næste skridt i sin karriere, for den 15-årige sønderjyde skifter efter én sæson i Nordic4 til amerikansk racing og er klar til at tørne ud i USF Juniors for Jay Howard Driver Development.

Forud for den nye aftale er gået en stribe ture til USA og tests. Tests, der nu er blevet til en aftale. USF Juniors-sæsonen begynder allerede næste måned på Homestead Miami Speedway:

– Det bliver vildt at tage hul på 2026-sæsonen med Jay Howard Driver Development! Det er gået hurtigere end jeg havde turdet håbe på, men jeg føler mig klar til udfordringerne, og jeg ved at jeg er i gode hænder hos teamet, siger Casper Nissen, som til daglig går i 9. klasse på STUK i Toftlund.

Jay Howard Driver Development er blandt de bedste juniorteams i amerikansk formelracing, og har blandt andet hjulpet danske Christian Rasmussen i retning af en professionel karriere i Indycar, det amerikanske svar på Formel 1. Teamet har desuden et partnerskab med Christian Rasmussens team i Indycar, nemlig Ed Carpenter Racing.

Om karrieren nu går i retning af Indycar, tør Casper Nissen ikke spå om:

– Lige nu er jeg bare fokuseret på at fortsætte min udvikling som racerkører. Vinder jeg mesterskabet i år, får jeg et scholarship (legat, red.) som støtte til at rykke videre, men der kommer sikkert også andre spændende muligheder de næste par år. Ét skridt ad gangen, siger den unge racerkører i mandagens pressemeddelelse.

USF Junior-sæsonen starter den 16-18. februar i Miami og rammer baner som Lime Rock Park, Mid-Ohio og Road America. Klassen kører i løbet af i år som support til forskellige serier. To gange for NASCAR og på Mid-Ohio er det sideløbende med Indycar.

Bilerne i USF Juniors er fra italienske Tatuus Racing og benytter toliters motorer fra Elite Engines. Bilerne har 150 hk og vejer 500 kilo uden kører, så med andre ord en bil, der ikke er magen til de Formel 4-racere, som vi kender fra Danmark, men som har sine lighedspunkter.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode