1 min. læsning

Christian Lundgaard starter som firer i Indycar i aften

Sonsio GP at Indianapolis Motor Speedway
Udgivet
Foto
Del artikel

Indycar er nået til den største måned på året – og optakten til Indy 500 er for alvor i gang med aftenens Sonsio Grand Prix på netop Indianapolis, men på roadcourse i stedet for ovalbanen. Og det er også en bane, hvor Christian Lundgaard traditionelt befinder sig godt – det var også tilfældet i kvalifikationen, som blev afholdt i dag, da de aflyste den på grund af dårligt vejr fredag.

Lundgaard var med hele vejen til den afgørende shootout om top seks, hvor det endte med fjerdebedste tid for østjyden. Pole gik igen-igen til en særdeles dominerende Alex Palou og Chip Ganassi, som tog pole med over et halvt sekund.

Palou blev fulgt af Pato O’Ward og Felix Rosenqvist, mens Lundgaard lukker anden række af med fjerdepladsen. Femmer og sekser i den afgørende shootout blev David Malukas og Louis Foster.

Christian Rasmussen har omvendt nogle overhalinger foran sig, hvis det skal blive en god dag for ham i Indianapolis. Rasmussen nåede ikke med videre fra første runde og starter som nummer 18.

Alex Palou har i øvrigt vundet de seneste tre udgaver af Sonsio Grand Prix.

Sonsio Grand Prix køres i aften klokken 22.30 dansk tid – det kan følges på TV3 Sport.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode