Christina Nielsen havde et noget blandet 2020, men den dobbelte IMSA-mester er til gengæld klar til 2021 med en helt ny opgave.
Nielsen skifter nemlig USA ud med tyske WS Racing, hvor hun netop er blevet præsenteret som en del af det tyske teams indsats med kvindeteamet Girls Only. Ready to rock the Green Hell.
Målsætningen og sæsonens helt store ambition er 24-timersløbet på Nürburgring, og inden da venter flere deltagelser i Nürburgring Langstrecken Serie for teamet.
Det tyske team har siden ideen kom på banen i starten af 2018 haft et rent kvindeligt team til start i VLN/NLS og selvfølgelig ADAC Nürburgring 24h. Hidtil har det været i en Volkswagen Golf GTI TCR, men til 2021 har teamet gearet op, og i år er en Audi R8 GT4 centrum for teamet, som nu får Christina Nielsen på holdkortet.
Videre med WS Racing kører Carrie Schreiner og Célia Martin – og den tysk-franske duo var også med hos teamet i 2020. Ny i teamet er foruden Christina Nielsen også britiske Pippa Mann, som dermed skifter formelbiler og Indy ud med endurance. Mann annoncerede sin deltagelse hos WS Racing før jul.
WS Racing har desuden annonceret et nyt projekt i form af en LMP3-racer, som skal udmønte sig i et decideret løbsprogram frem mod 2022.
https://www.facebook.com/wsracing1986/posts/3804164366301882