2 min. læsning

Christina Nielsen og Team Hardpoint EBM fortsætter i IMSA

NAW_6204
Udgivet
Foto
Del artikel

Da Christina Nielsens plads til Rolex 24 at Daytona kom sent på plads hos Porsche-teamet Hardpoint EBM tilbage i januar, var det også med planer om at skrue en fuld sæson sammen. Det er nu gået op i en højere enhed, og det amerikanske team har netop meldt ud, at Christina Nielsen og Katherine Legge fortsætter hele sæsonen sammen i en Porsche 911 GT3R med startnummer 88 sæsonen ud i GT Daytona.

Dermed er Nielsen som dobbelt mester i GT Daytona tilbage i IMSA – og derudover får vi en tredje dansk kører i IMSA hele sæsonen ud, hvor Kevin Magnussen (Chip Ganassi Racing i DPi) og Mikkel Jensen (PR1 Mathiasen Motorsports i LMP2) allerede er på plads.

Teamejerne Earl Bamber og Rob Ferriol, med hvem Nielsen og Legge delte bil på Daytona, fortsætter desuden også i serien, men med startnummer 99.

Nyheden er en, som Nielsen og Legge begge har set frem til at sende ud.

– Jeg ser frem til det her, som bliver et anderledes setup i den forstand, at Katherine og jeg skal dele en bil – og være holdkammerater med Rob og Earl. Jeg er enormt taknemmelig for støtten fra vores samarbejdspartnere på det her projekt, specielt Richard Mille samt Team Hardpoint EBM og Porsche. Jeg ved, at vi kommer til at arbejde hårdt i samlet flok for forhåbentlig at skabe nogle gode resultater, forklarer Christina Nielsen i en pressemeddelelse, mens holdejer Rob Ferriol tilføjer:

– Vi kunne ikke være gladere for at have Katherine og Christina med os. Teamet fungerede lige fra start i Daytona, og de passede perfekt sammen med vores crew fra første færd. Vi ser frem til udfordringen i at drive to biler, og glæder os til at repræsentere alle vores samarbejdspartnere gennem 2021 – vi starter på Sebring!

Bilen får imidlertid en anden bemaling end vi så på Daytona:

Christina Nielsen og Team Hardpoint EBM blev nummer 10 i sæsonpremieren på Daytona.

Næste udfordring i IMSA Weathertech Sportscar Championship bliver 12 Hours of Sebring den 20. marts. Som altid dækker vi IMSA intenst her på Boxengasse, og vi laver igen en guide til, hvordan du kan følge det hele live fra USA.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Vil du vide mere om IMSA, så finder du vores sæsonguide her:

Guide: Alt du skal vide om IMSA Weathertech Sportscar Championship

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode