2 min. læsning

Martin Andersen inden Classic Race Viborg: – Det bliver kæmpestort!

MA25-SATpp1-EXP-
Udgivet
Foto
Del artikel

Ventetiden er ovre. Forberedelserne skal stå deres prøve. I dag kører Martin Andersen for første gang ud på vejene i hjembyen Viborg i racerbil – og i øvrigt på de helt samme veje, hvor passionen for biler startede for mange år siden.

– Det føles helt vildt. Lige siden planerne om Classic Race Viborg kom på bordet, har jeg glædet mig enormt til at køre løb her. Det bliver en kæmpe ting for hele byen, og jeg ser mest af alt frem til at give alle i Viborg et godt show i Super GT Danmark, siger han.

Super GT Danmark kører sit eneste byløb i denne sæson i netop Viborg. Og selvom både bane og løb er en helt ny størrelse i dansk motorsport, så er det ikke ukendt territorie for Martin Andersen at skulle finde de afgørende tiendedele af et sekund på en bybane, som er meget kontant og har betonvægge hele vejen rundt:

– Det bliver en fed udfordring. Jeg er ikke i tvivl om, at træningerne i dag på Kristi Himmelfartsdag bliver vigtige, for ingen har kørt her før – og ingen har erfaringer fra tidligere i forhold til at sætte bilen op. Til gengæld føler jeg mig personligt godt forberedt og kommer jo også hertil med erfaring i bagagen fra andre byløb, som jeg førhen har kørt.

Martin Andersen og Outzen Motorsport kan også se frem til en travl weekend udenfor asfalten med et stort opbud af gæster i Viborg.

Mesterskabsførende

Fast ligger det imidlertid også, at der er et mesterskab at køre for. Martin Andersen kommer til hjemlig asfalt som mesterskabsførende i Super GT Danmark:

– Vores første og vigtigste fokus hos Outzen Motorsport er kampen om mesterskabet, og jeg fører efter de første to afdelinger. Jeg ved, at der bliver trængsel nede i første sving i alle tre heats, så nøglen er først at undgå ballade – og så må jeg tage den derfra. Byder mulighederne sig, så er jeg selvfølgelig klar til at kæmpe om en finalesejr på lørdag, men punkt nummer ét er at få point med i alle heats, forklarer han.

At det samtidigt sker foran et stort publikum og et ditto stort opbud af sponsorer, venner og familie er blot et plus:

– Vi får masser af gæster. Jeg glæder mig så meget til at være med til at vise motorsporten i de her rammer og foran så mange støtter, som vi får på besøg her i weekenden.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode