Optakt til Rolex 24 at Daytona: Kampen om urene venter

#19 GEAR Racing powered by GRT Grasser Lamborghini Huracan GT3, GTD: Christina Nielsen, Katherine Legge, Tati Calderon, Rahel Frey
Foto: Photos courtesy of IMSA

I dag, lørdag, er det for alvor tid til at skyde gang i motorsportsåret 2020, hvis man er til langdistanceløb. Traditionen tro åbner IMSA ballet med Rolex 24 at Daytona, hvor vi i år har tre danskere til start i form af David Heinemeier Hansson (Tower Motorsports by Starworks Oreca LMP2 #8), Christina Nielsen (GRT Grasser Lamborghini Huracan GT3 GT Daytona #19) og Nicki Thiim.

Nicki Thiim er til start i GT Daytona for Heart of Racing – bilen deler han med Roman De Angelis, Ian James og Alex Riberas.

Thiim er med i Aston Martins comeback til den amerikanske serie efter flere års pause. Thiim er på plads med Heart of Racing, der i Aston Martin-sammenhæng er et nyt kundeteam. Også Thiim er at finde i GT Daytona, som med 18 biler bliver løbets største klasse.

At Aston Martin er tilbage, er ikke den eneste premiere. Daytona bliver i GTLM-klassen det første løb nogensinde for Corvette Racings nye C8R. Og for at blive i GTLM, så er årets Daytona også en lille premiere hos Porsche, for det bliver første IMSA-løb i den nye, opdaterede 911 RSR 19.

Den helt nye Corvette C8R kører i denne weekend sit første løb. #3 med Antonio Garcia, Jordan Taylor og Nicky Catsburg endte bedst af de to biler i kvalifikationen.

Rekorderne faldt

Kvalifikationen sent torsdag aften dansk tid blev et rent Porsche-show i GTLM, hvor Nick Tandy endte med at rydde den gamle rekordtid i klassen fuldstændig, da han satte pole position med 1:42.207. Han blev fulgt af Porsches anden bil i GTLM, og det tyske mærke fik i det hele taget en god optakt til løbet, som de ikke har vundet siden 2014.


De to nye Corvette C8R starter som nummer tre og fire i klassen.

Set med danske briller gik kvalifikationen bedst for David Heinemeier Hanssons bil i LMP2, som holdkammeraten John Farano satte ind i tredjebedste tid i klassen.

David Heinemeier Hansson og Tower Motorsports by Starworks havde en godkendt kvalifikation, og starter som nummer tre i LMP2.

For Aston Martins comeback endte det sådan, at de to Aston Martin Vantage GT3 åbner løbet som nummer 12 og 13 i klassen, mens Christina Nielsen, Rahel Frey, Tatiana Calderon og Katherine Legge starter som nummer 14.

I kampen om generel pole position var rekorden også ved at falde, men det blev lige ved og næsten for Oliver Jarvis og Team Joests Mazda #77, som var uhyre tæt på at forbedre sin egen rekordtid fra 2019-løbet. Joest-Mazdaen starter på pole position foran Team Penskes Acura med Juan-Pablo Montoya, Dane Cameron og Simon Pagenaud.

Joests anden Mazda DPI, #55, starter som nummer tre foran Cadillac DPI-racerne – anført af Whelen Engineerings Felipe Nasr, Mike Conway, Pipo Derani og Felipe Albuquerque.

Oliver Jarvis tog pole position for Team Joest Mazda.

Sådan følger du med:

Rolex 24 at Daytona kan fanges på gratis livestream alle 24 timer. Løbet starter lørdag aften klokken 19.40 dansk tid.

Livestreamen kan fanges på https://imsatv.imsa.com mens der er livetiming at finde på https://scoring.imsa.com.

 

Christina Nielsen efter forberedelse til 24-timersløb på Daytona: En god start på rejsen

Christina Nielsen klar til første 24-timersløb med Lamborghini

Nicki Thiim skal køre Rolex 24 at Daytona

Nicky Catsburg på plads hos Corvette Racing

Christina Nielsen i nyt amerikansk kvindeteam i 2020

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: