5 min. læsning

Den sidste styrkeprøve inden ADAC Nürburgring 24h venter!

Nuerburgring Langstrecken-Serie 2021, NIMEX 45. DMV 4-Stunden-Rennen (2021-04-17): #11 - Michele Beretta, Nicki Thiim (Audi R8 LMS GT3) - SP9 Pro. Foto: Jan Brucke/VLN
Udgivet
Foto
Del artikel

I den kommende weekend går det endnu engang løs på Nürburgring – men ikke til en ny runde af Nürburgring Langstrecken Serie, som vi igen i år dækker intensivt her på Boxengasse. Nej, det er tid til den sidste testmulighed før sæsonens store, tyske højdepunkt, ADAC Nürburgring 24h, som køres den 5-6. juni.

Søndag er der kvalifikationsløb – men ordet kvalifikation skal for de flestes vedkommende tages med et gran salt. Weekenden er først og fremmest den sidste mulighed for at få alle detaljer 100 procent på plads inden det tyske langdistancebrag.

85 biler er til start, og det er derfor med et væsentligt mindre felt end vi normalt ser i NLS og N24 – til gengæld er alle spidserne med. SP9, som er tysk for GT3, er med fuld besætning og 30 biler, og vi har to danske håb i SP9 i denne kommende weekend, hvor Nicki Thiim igen er med hos Phoenix Racing som en del af et crew på fire – de øvrige er Michele Beretta, Frank Stippler og Kim Luis Schramm.

Nicki Thiim og Michele Beretta gjorde et succesfuldt indhop i årets første afdeling af NLS, hvor det endte med en tredjeplads. I søndagens kvalifikationsløb deler de desuden bil med Frank Stippler og Kim Luis Schramm. Foto: Jan Brucke/VLN

Phoenix har dog ikke bekræftet deres lineup til Nürburgring 24h endnu, men mon ikke der er gode muligheder for, at den danske GTE Pro-verdensmester er en del af planerne for det sejrsvante team.

Allerede bekræftet til årets N24 er til gengæld Michael Christensen. Ligesom i dette års sæson i Nürburgring Langstrecken Serie er Christensen på plads hos Manthey Racing, og han har allerede nappet en sejr, da han i sæsonpremieren endte med at vinde sammen med Kevin Estré og Lars Kern. Og netop Kern deler Michael Christensen bil med i denne weekend.

Nürburgring 24h er igen i år et af Porsches helt store motorsportsmål, og indtil videre har optakten været god for mærket, som har vundet begge afdelinger af Nürburgring Langstrecken Serie indtil nu. Én sejr til Manthey og én til Fikadelli Racing. Foto: Jan Brucke/VLN

Christina Nielsen skifter til GT4

SP9 er dog langt fra den eneste klasse, som får den sidste mulighed for at forberede årets 24-timersløb.

Christina Nielsen har indtil nu kørt i VT2 i jagten på en ny Ring Permit – en køretilladelse, man skal have, for at kunne køre N24. Her er kravet, at man starter med to løb i en af de lavere klasser som VT2, før man kan rykke op. GITI Tire Motorsport by WS Racing er kendte for deres rent kvindelige lineup, som tidligere har kørt i Volkswagen Golf GTI TCR, men i år er de på plads i SP8 med en Audi R8 LMS GT4. Christina Nielsen har dog ikke fået denne Ring Permit, og glipper derfor muligheden for at køre i den Audi R8 LMS GT4 som hun oprindeligt skulle have deltaget i. Christina Nielsen og Pippa Mann skal i stedet køre i WS Racings BMW 330i sammen med Oskar Sandberg. Værd at notere er at det formegentlig kun er i denne weekend at opsætningen ser således ud, da det forventes de får en Ring Permit inden N24 hvis de gennemfører løbet i morgen. Laura Kraihamer og Fabienne Wohlwend kører derfor sammen med Carrie Scheriner og Celia Martin i stedet.

WS Racings Audi R8 LMS GT4 var også i spil sidste år, hvor dette billede er fra – blandt andet med Henrik Bollerslev på holdet. I årets Nürburgring 24h er en R8 GT4 rammen om WS Racings rent kvindelige lineup. Foto: NLS

I SP10-klassen finder vi Nicolaj Møller-Madsen, som i sidste weekend gjorde årets første indhop i NLS og åbnede med en sejr. Han er på plads i en Porsche Cayman GT4 med tyske Allied Racing GmbH, og deler til testen bil med Jan Kasperlik og Dennis Fetzer, mens der endnu ikke er sat navn på fjerdekøreren.

Og så er der VT2, som også er en stærkt besat klasse set med danske briller. Kvalifikationsløbet er ikke helt repræsentativt for det felt, der kommer til juni, hvor næsten det dobbelte deltagerantal ventes. Men i VT2-klassen er alt faldet så meget på plads, at to danskere er med her i den kommende weekend.

Sæsonstarten i NLS har indtil videre været lidt op og ned for WS Racing og Nicolaj Kandborg i VT2-klassen. Men alle planerne er landet, og østjyden er derfor også klar til sit første Nürburgring 24h næste måned! Foto: Jan Brucke/VLN

Nicolaj Kandborg skal i år køre sit første N24 sammen med WS Racing – teamet, han også repræsenterer i NLS i år. Og helt som i NLS er VT2 en rigtig danskerklasse i år.

Også Rasmus Helmich er på plads med Team AVIA Sorg Rennsport i samme klasse denne weekend.

Rasmus Helmich stiller ikke til start i denne weekend.

Du kan se med live søndag fra 11.15 her – ganske gratis! Kvalifikationen i aften fra 18.45 streames desuden også, men umiddelbart kun på tysk. Der er links til begge dele herunder. 

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode