Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Dennis Lind fortsætter i British GT for Barwell Motorsport

Foto: British GT
Annonce:

Barwell Motorsport har sat holdet til næste sæsons British GT, hvor Dennis Lind og Leo Machitski fortsætter samarbejdet. Den dansk/russiske duo blev i år det første ikke-britiske lineup til at vinde British GT, og er nu tilbage i forhåbningerne om at gentage succesen.

Det kommer efter et succesrigt 2021 for Barwell, der også tog fjerde titel i træk for teams, og holdet fortsætter desuden med Adam Balon og Sandy Mitchell i den anden bil.

At der nu er styr på muligheden for titelforsvaret, glæder Dennis Lind sig over. Boxengasse fangede danskeren til et par linjer:

– At jeg fortsætter ved Barwell har egentlig været på plads i nogen tid, men vi har ventet med at sende nyheden afsted. Vi har haft en super god sæson i år, og jeg glæder mig virkelig til en ny sæson med dem. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke kører British GT bare for at være med – vi kører det for at vinde, og det gælder for os begge, forklarer Lind og fortsætter:

– Det er fedt, at der er ved at være styr på kalenderen efter et par år, hvor mange ting har været oppe i luften og jeg har skullet genfinde mig selv lidt. Jeg fik kørt en del forskellige biler og mærker i år, og jeg synes generelt efterspørgslen er god i øjeblikket. Så jeg ser frem til et nyt eventyr med Barwell i UK, og så må vi se, hvad der ellers byder sig, afrunder Dennis Lind, som desuden er klar til en fuld sæson i GT World Challenge Europe for McLaren-teamet JP Motorsports.

Dennis Lind og Leo Machitski kørte en fantastisk 2021-sæson i British GT og vandt som det første ikke-engelske makkerpar den hæderkronede britiske serie. Nu har de muligheden for at gentage succesen. Foto: British GT

Teamkollega Leo Machitski fra Barwell Motorsport ser også frem til at fortsætte det dansk/russiske samarbejde i den nye sæson:

– At vinde en titel i British GT er én ting, men at forsvare den er notorisk svært – men det bliver fedt at kunne skrive lidt mere historie sammen med Dennis. Han har fået meget opmærksomhed for sine præstationer i år, så jeg er glad for, at vi igen kan dele bil i British GT. Vi har arbejdet supergodt sammen i år, så jeg ser ingen grund til at vi ikke kan gå ind i 2022 med gode kort på hånden – med Barwell og Lamborghini har vi i hvert fald værktøjerne til det, slår Leo Machitski fast.

Dennis Lind ser frem til fornyet konkurrence i det engelske i næste sæson. British GT får flere nye navne og teams, og derudover er den nye GT3-racer fra BMW også på vej i det engelske. Foto: British GT

Sæsonen i British GT starter i april på Oulton Park – sæsonpremieren køres den 16-18. april.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Lignende artikler
Annonce:

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen