Allerede inden løbet var der en kontakt mellem Guilherme Samaia og Oscar Piastri. Det skete da de to var på vej mod gridden og stille op inden løbsstarten. Samaia blev sendt ud i en unsafe release og ramte Oscar Piastri som på dette tidspunkt allerede var på vej ud af pitlane. Det kostede ’kun’ australieren og PREMA Racing en ny forvinge, således han endnu kunne starte i pole-position.
Løbet – Udramatisk fremvisning fra Piastri
Det meste af feltet kom godt fra start, dog stak den forreste del af feltet hurtigt fra de resterende, efter tætte kampe prægede de første mange sving på Yas Marina Circuit.
Lundgaard spandt rundt på første omgang i hed kamp med både teamkammerat Theo Pourchaire og Jüri Vips. Jüri Vips fik en fem sekunders straf for den forseelse som påvirkede danskerens sidste Formel 2-løb, inden IndyCar i USA næste år.

Jack Doohan spandt rundt og røg i væggen som resultat af den hårde kamp med Guanyu Zhou om andenpladsen, hvorefter han udgik. Bernd Mayländer blev kaldt på banen og resten af feltet kunne derefter få temperatur i deres dæk. Især de kørere på medium-dækket kæmpede med temperaturen og grebet i de tidlige omgange af løbet.
Liam Lawson kørte af banen præcis samme sted som Doohan, han ramte dog ikke væggen og kunne fortsætte løbet, om end dækkene var næsten firkantede af flatspots. Først på 7 omgang kunne newzealænderen få nye dæk på.
Da feltet kørte ud på femte omgang, kunne de igen køre racerløb som de ønskede, da safety car kørte tilbage i pitlane. Piastri stak hurtigt afsted, allerede to sving før safety car-stregen på start/mål langsiden. Genstarten blev da også roligere end den oprindelige løbsstart.
Præcis samme bollard som skabte et rødt flag i Formel 1-kvalifikationen blev ramt og skubbet ind på banen i sidste sving af Jüri Vips. Det tog dog længe før løbsledelsen besluttede sig for hvilken form for løbspause der skulle til, for at fjerne den løse afgrænsningsstav på start/mål-langsiden. Det blev blot til gult flag i sektor 1 og 3 i den korte periode, hvor en brav marshal sprintede på banen og fjernede staven.
Britiske Jack Hughes udgik på 21. omgang med mekaniske problemer i HWA Racelab-raceren, hans sæson blev derfor 12. omgange kortere end ønsket.
Lawson og Ticktum havde en mindre kontakt under et overhalingsforsøg i sving 9, dog uden større skader på racerne da det primært var dæk til dæk kontakt.
På 25. omgang kom størstedelen de kørere som havde startet løbet på medium-dæk i pit, for at skifte til spritnye supersoft-dæk.
De sidste fire omgange var præget af at alt igen faldt på plads, efter de sidste kørere havde været i pit, og rækkefølgen igen var normaliseret. Oscar Piastri, Guanyu Zhou og Robert Shwartzman var igen i front.
Liam Lawson måtte udgå på andensidste omgang med mekaniske problemer, og det frembragte en virtuel safety car mens marshals fik fjernet bilen. Pourchaire og Drugovich var side om side ned ad baglangsiden da den virtuelle safety car blev bragt ind i spillet, hvor Drugovich akkurat havde fået næsen forbi franskmanden sekunder inden.
Robert Shwartzman blev dog omgangen efter hentet af både Drugovich og Pourchaire. Brasilianeren havde nu kæmpet sig tilbage på podiet for anden gang denne weekend. Shwartzman var på mediumdækket mens Pourchaire og Drugovich var på supersoft-dækkene.

Jehan Daruvala fik en fem sekunders straf på sidste omgang i løbet for at have kørt for hurtigt i pitten under pitstoppet.
Oscar Piastri sejrede i hans sidste Formel 2-løb, men Guanyu Zhou tog sig af andenpladsen og Felipe Drugovich sikrede sig tredjepladsen.
Oscar Piastri lavede donuts på vej til gridden og sejrsskamlen, og udnyttede de sidste sekunder i hans formidable Formel 2-sæson. Den unge australier sagde farvel til PREMA Racing med stil, og skal i den kommende sæson følge med fra sidelinjen, da han ikke har et sæde i nogen løbsklasser i 2022.
Christian Lundgaard sluttede løbet på 15. pladsen. Han kan se frem mod en spændende sæson i IndyCar i 2022.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.
Det endelige resultat for sæsonens sidste Formel 2-løb
