F2: Baku – Shwartzman vandt weekendens første løb

Foto: Joe Portlock - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Efter en kaotisk start hvor både Jack Aitken, Liam Lawson og Alessio Deledda udgik, blev safety car kaldt på banen allerede på anden omgang. Jack Aitken spandt i første sving efter en kontakt med den inderste barriere i sving 1. Felipe Drugovich kørte op bag i Oscar Piastri, som derefter ramte Liam Lawson, hvorefter den newzealandske Red Bull junior-kører udgik i barrieren i sving 2. Alessio Deledda udgik i samme sving, dog uvist hvorfor.

Kun én omgang senere, bag safety car, udgik Oscar Piastri ligeledes, højst sandsynligt som efterfølge af den påkørsel af Felipe Drugovich. Felipe Drugovich fik en 10 sekunders straf for kollisionen med Piastri, som blev tilføjet hans totale løbstid efter løbet. Dermed sluttede han på 14. pladsen.

Der var ikke mange overhalinger i dette løb og de fleste blev sat ind i enten sving 1 eller 2, som resultat af DRS på kalenderens længste langside.

Robert Shwartzman vandt sit første Formel 2-løb i formiddagens løb i Baku. Han starter P10 senere i dag. Foto: Joe Portlock – Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Det er kun i søndagens Featureløb, at reglementet kræver mindst ét pitstop for hver kører i Formel 2, præcis som vi kender det fra Formel 1. I de to sprintløb er der ikke et krav om obligatorisk pitstop, men Marino Sato tog alligevel et i dagens første løb. Han startede løbet på super softs, og skiftede til softs.

Theo Pourchaire fik hurtigste omgang lige ved målflaget, med en tid på 1:56.928


På podiet var Robert Shwartzman (P1), Dan Ticktum (P2) og Guanyu Zhou (P3).

Christian Lundgaard sluttede løbet på 11. pladsen efter Felipe Drugovichs straf blev tilføjet.

Det endelige resultat for første sprintløb

Foto: Formula 2 Press via Formula Motorsport Limited

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: