Som sædvanligt, er træningen og kvalifikationen om torsdagen, så snart feltet besøger de famøse gader i Monaco. Dagen har budt på flere overraskelser, blandt andet Christian Lundgaards teamkammerat, Theo Pourchaire, som er den yngste kører i pole-position i Formel 2s historie. Derudover bød den også på en overraskelse, da 107% reglen blev aktuel for første gang siden 2009. Alessio Deledda som kører for HWA Racelab har officielt ikke kvalificeret sig til at køre i denne weekend i Monaco grundet 107% reglen.
Træningen
Træningen i Monaco var i år mere vigtig end tidligere. Adskillige kørere i feltet har netop ikke kørt på banen i F2 før, til trods for de ikke er rookies. Dette skyldes naturligvis at sæsonen sidste år var så påvirket af Covid-19 pandemien, at feltet aldrig kørte i Monacos gader i 2020.
Marino Sato frembragte sessionens første røde flag da han holdt stille på banen og skulle bugseres væk. Den unge japaner nåede kun 3 omgange inden hans formiddag var ovre. Dette var dog ikke det eneste røde flag i sessionen. Som det kunne ses på næsten alle sociale medier i formiddags, så pensionerede Gianluca Petecofs Campos Racing-racer sig efter sving 1 op mod Casinoet. Det så dramatisk ud, og var skyld i sessionen blev afbrudt indtil bilen var fjernet. Derudover var feltet påtvunget en virtuel safety car efter Bent Viscaal ramte barrieren i sin Trident-racer.
Russiske Robert Shwartzman var hurtigst i træningen, og ikke blot lidt hurtigere. Den unge Shwartzman var et halvt sekund hurtigere end Dan Ticktum med sessionens andenhurtigste tid.
Alessio Deledda var 7,3 sekunder langsommere end Shwartzman da det ternede flag blev svunget, og dette kan ende med at betyde en del for italieneren.
Top-5 i træningen var derfor:
- Robert Shwartzman (1:22.041)
- Dan Ticktum (1:22.564)
- Juri Vips (1:22.628)
- Felipe Drugovich (1:22.663)
- Oscar Piastri (1:22.980)
*Artiklen fortsætter under billedet*
Det komplette resultat for træningen

Kvalifikationen
Formel 2-feltets kvalifikation i Monaco er speciel på to måder. Det er den eneste kvalifikation på en torsdag igennem hele sæsonen, samt at kørerne er opdelt ud fra deres kørernummer, de lige og ulige numre. Dette er gjort for at dele feltet op, således det er nemmere at skabe afstand mellem bilerne, så der ikke opstår situationer som slutter sessionen grundet uheld. Hvis du vil se eller gense grunden til dette blev indført, kan du nederst i denne artikel se dét scenarie i 2011-sæsonen da serien endnu hed GP2.
Gruppe A, kørerne med de lige numre, var på banen som de første og det var i denne gruppe Theo Pourchaire satte hurtigste tid, som den eneste under 1 minut og 21 sekunder. Pourchaire var 0,4 sekunder hurtigere end Shwartzman med den hurtigste tid i Gruppe B.
Jüri Vips og Felipe Drugovich var de første rundt i gruppe A med reelle tider, til trods for Drugovich skrabede barriererne på hans omgangstid. Det samme gjorde Vips på hans andet forsøg, og dermed åbnede han døren for 17-årige Pourchaire som satte tiden på 1:20.985. Oscar Piastri overraskede med en hurtig tid til sidste sekund, en tid så hurtig at han endte P2 i gruppe A.
I gruppe B var alle kørerne med de ulige numre, heriblandt danske Christian Lundgaard. Theo Pourchaire var allerede ude af sin racer, da gruppe B-kørerne begyndte deres omgangstider. Den unge franskmand fulgte spændt med via et TV i garagen, for at se om han ville tage pole-position på den historiske bane som den yngste nogensinde.

Asfalten blev varmere som minutterne gik, dermed blev muligheden for en hurtigere tid end Pourchaires kun større som de gik, men ingen i gruppe B formåede at slå den unge franskmand. Dan Ticktum og Robert Shwartzman var de to der kæmpede om hurtigste tid i denne gruppe, men da målflaget var fremme, var det russiske Shwartzman som var hurtigst.
Alessio Deledda har igennem hele sæsonen været den langsomste i feltet, og i denne kvalifikation opnåede italieneren ikke 107% reglen, og skulle derfor indkaldes til stewards, så de kunne bedømme om han måtte deltage i løbsweekenden. Deledda og hans teamchef var kl. 15:50 dansk tid oppe ved stewards sammen med hans teamchef, hvor italieneren fik tilladelse til at deltage i weekendens løb 1 og 3. Til trods for italieneren var 6,759 sekunder langsommere end Pourchaire, får han lov til at køre i weekenden.
Startopstillingen for top-10 til søndagens løb er:
- Theo Pourchaire
- Robert Shwartzman
- Oscar Piastri
- Dan Ticktum
- Jüri Vips
- Ralph Boschung
- Roy Nissany
- Christian Lundgaard
- Felipe Drugovich
- Guanyu Zhou
I fredagens første løb starter Guanyu Zhou i første position, Felipe Drugovich i anden og Christian Lundgaard i tredje, med Roy Nissany i fjerde poisition.
Det komplette resultat for gruppe A

Det komplette resultat for gruppe B

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.