F2: Testdag 1 – Lundgaard hurtigst i begge sessioner

Foto: David Ramos - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Præcis som Formel 3-feltet i de forrige dage, så har Formel 2 feltet også test på Circuit de Barcelona-Catalunya inden deres sæson fortsætter.

Danske Christian Lundgaard var flyvende på den første testdag i går, hvor han var hurtigst i både formiddags- og eftermiddagssessionen. Den hurtigste af de to tider blev sat i formiddagssessionen, og lød på 1:29.594. Dermed sluttede Lundgaard 0.178 sekunder hurtigere end Felipe Drugovich på andenpladsen.

Formiddagssessionen
Det er næsten blevet et tema at himlen ikke ter sig helt ønsker, når Formel felterne ankommer til Barcelona. Med regn i Formel 3-testen og tyk tåge til fredagens Formel 2-test var dette ingen undtagelse. Tågen var skyld i at alle teams kun var ude på en enkelt installationsomgang inden de kørte i pit igen.

Først da tågen for alvor lettede og den blå himmel indfandt sig var der aktion på banen igen. Campos Racing og MP Motorsport kom hurtigt på banen for at få følingen med bilerne på banen. Det var dog en kort fornøjelse, for da Jehan Daruvala kom på banen, måtte han parkere bilen i sving 1 og dermed dagens første røde flag. Det andet røde flag kom allerede inden første time var gået, da Oscar Piastri parkerede i sving 3.

Da der igen var grønt flag begav Christian Lundgaard sig på banen og satte hurtigt en tid de andre skulle forsøge at slå. Gianluca Petecof sluttede dog hurtigt de forsøg da han spandt rundt mellem sving to og tre, og dermed frembragte det tredje røde flag.


Eftermiddagssessionen
MP Motorsports Lirim Zendeli og Richard Verschoor var de første på banen for at få banket et par hurtige omgange ind. Da de hurtige omgange var sat påbegyndte MP Motorsport deres løbssimuleringer. Det var under en af disse løbssimuleringer at Lirim Zendeli mistede kontrollen og rørte barrieren. Det kostede ikke et rødt flag i første omgang, men da Roy Nissany lavede samme stunt i sving 9, blev det røde flag fundet frem for fjerde gang.

Christian Lundgaard var endnu engang hurtigst, dog med en tid på 1:29.827, 0.233 sekunder langsommer end den tid han satte i formiddagssessionen.

Der køres igen i dag, lørdag d. 24. april. Livetiming kan findes her.

Resultatslisterne for hele testdagen kan finde her:

Formiddagssessionen

Foto: Formula 3 Press via Formula Motorsport Limited

Eftermiddagssessionen

Foto: Formula 3 Press via Formula Motorsport Limited

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: