F3: Barcelona – Roman Stanek tog pole position i tæt kvalifikation

Foto: Trident

STRAFFE: Zak Maloney (Trident) kørte ikke i korrekt position efter kvalifikationen, og skal dermed starte fra pitlanen i begge weekendens løb.

Formel 3-feltet er i selskab med Formel 1 og Formel 2 nået til den catalonske kystby Barcelona, hvor Circuit de Barcelona-Catalunya danner rammer for løbsweekenden der i Formel 3’s tegn er den tredje af ni runder på dette års kalender. Det er med dansk deltagelse i form af Oliver Rasmussen der er stand-in for Jonny Edgar hos Trident der er ude med langtidssygdom, og danskeren fik en god start da han på Imola tog point i sprintløbet, men udgik i featureløbet grundet transmissionsproblemer.

Den sydeuropæiske sol stod højt og stegende på en skyfri, blå himmel da Formel 3 fredag kørte de klassiske 30 minutters kvalifikation.

Efter de første 27 minutters kvalifikation ventede det der lignede en vaskeægte kaosafslutning, da alle 30 kørere nemlig var på opvarmningsomgange med tre minutter igen, og især i sektor tre var der totalt trafikprop hvor kørerne holdte i kø for at få den sidste chance for at forbedre deres tid. Flere kørere er kommet i FIA’s søgelys under de trafikale problemer. Boxengasse følger sagen.

Victor Martins i ART-raceren under den frie træning. Foto: Joe Portlock – Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Det blev en pole position til Oliver Rasmussens teammate Roman Stanek der med i alt 11 omgange fandt en bedste tid på 1.33.516 som også blev sessionens bedste. Rasmussen selv fandt ikke ligeså meget fart i sin Trident-racer og blev nummer 15 i kvalifikationen med en personligt bedste omgangstid på 1.34.041. Caribiske Zak Maloney, den tredje af de tre Trident-kørere, fandt plads imellem sine holdkammerater med en 12. plads og en omgangstid på 1.33.926, og dermed fik Maloney også et godt og godkendt udgangspunkt til søndagens featurerace der bliver et slag over 24 omgange på catalonsk asfalt.


Når featureløbet går af stablen søndag bliver det for Roman Stanek en start med ART Grand Prix’ Victor Martins og MP Motorsports Alexandr Smolyar åndende i nakken. Smolyar var teammate med Frederik Vesti hos ART sidste år i F3, og er én af de få russiske atleter der har formået at holde liv i sin karriere trods sanktioner og forhindringer fra FIA og EU.

Lørdagens sprint race køres kl. 11:00 og bliver en session på 20 omgange, mens feature racet søndag som nævnt bliver på 24 omgange, og får grønt flag kl. 10:05. Det kan ses på F1TV Pro og hos NENT Group.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: