F3: Emilia Romagnas GP – Kvalifikation: Oliver Rasmussen med godkendt P14

Foto:
Foto: Formula 3 via Twitter

En stor motorsportsweekend for formelklasserne på Autodromo Enzo e Dino Ferrari, bedre kendt som Imola, med både Formel 1, Formel 2 og Formel 3 er i gang. Formel 1 byder både på hjemmebane grandprix for Scuderia Ferrari samt en weekend hvor sprintkvalifikationsformatet er tilbage for første gang i år. Men nu skal det handle om Formel 3, der har kørt deres træning og kvalifikation på den våde, italienske asfalt.

En træning plaget af røde flag

Der var varslet regn allerede i midtugen og uvejret udeblev ikke fra provinsen af Bologna, da masser af vand og en glat bane mødte de 29 kørere til de sædvandlige 45 minutters fri træning. Et rødt flag gæstede også sessionen da Ido Cohen fra Jenzer Motorsport spinnede i grusset og udgik. Også Van Amersfoort Racings Franco Colapinto røg af og i græsset men her slap argentineren med skrækken, og kunne ”humpe” tilbage på banen.

Det røde flags fremvisning efter Cohen var udgået var ikke den eneste suspendering af træningen, som vi var vidne til. Først så vi Jack Crawford fra Prema Racing og Josep Maria Martí på glide ud af banen, og efterfølgende var det David Schumacher der måtte en tur i grusset – sidstnævnte kunne udgik og forårsagede endnu et rødt flag. Kush Maini fra MP Motorsport mistede også sin racers kontrol, der gav endnu et rødt flag og dermed en tidlig afslutning på træningen, der blev stoppet af race control.

Oliver Rasmussen i Trident-raceren sluttede på en godkendt 10. plads, men fik desværre ikke meget tv-tid grundet afbrydelser og ulykker.

Kvalifikationen fik en vild afslutning

Kvalifikationen blev atter på glat asfalt, men til gengæld med markant mindre vand på de 4.909 kilometers racerbane. Trods alle forventninger og odds blev sessionen meget rolig, trods en enkelt afbrydelse med rødt flag. De våde områder på banen viste fortsat sine spor, og specielt i sving 11-13 samt chikanerne skulle der kæmpes ekstra hårdt for at få kontrol over bilerne.


Arthur Leclercs omgangstider lå længe i toppen af feltet, men med blot fem minutter tilbage af kvalifikationen kolliderede han med Enzo Trulli fra Carlin i i sving 17, hvorefter hans racer var at finde i grusset og dermed færdig. Situationen blev kigget igennem af stewards, og her til morgen har Trulli fået sig en 3-pladsers straf.

Oliver Rasmussen sluttede sin første kvalifikation i sit Formel 3-comeback på en 14. plads, og i de svære forhold kan det vist kun siges at være godkendt. Dog lever presset på danskeren, da hans to Trindent-teammates Zane Maloney og Roman Stanek begge lå i top-2 med Maloney forrest.

Resultat af kvalifikationen

Foto: FIA.com
Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: