2 min. læsning

F3: Østrig – Schumacher sejrede foran Vesti i løb 2

SPIELBERG, AUSTRIA - JULY 03: Race winner David Schumacher of Germany and Trident , second placed Frederik Vesti of Denmark and ART Grand Prix and third placed Dennis Hauger of Norway and Prema Racing celebrate on the podium during race 2 of Round 3:Spielberg of the Formula 3 Championship at Red Bull Ring on July 03, 2021 in Spielberg, Austria. (Photo by Joe Portlock - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images)
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Weekendens andet Formel 3-løb var fyldt med action, medmindre man hed David Schumacher. Den tyske unge Trident-kører startede i forreste position og kørte over målstregen i selvsamme position. Schumacher var kun presset i en kort periode, hvor Roman Stanek forsøgte sig på tyskeren, men måtte til sidst give op da hans dæk begyndte at forværre drastisk.

Frederik Vesti startede løbet på en sjetteplads efter adskillige straffe blev uddelt efter løb 1 i går var slut. Vesti kørte over stregen i går på 13. pladsen, men blev altså forfremmet til en sjetteplads efter uddelingerne. Vesti sikrede sig vigtige point til mesterskabet, og kørte sig vejen frem til en flot andenplads i løb 2. Da Vesti var på fjerdepladsen kom han pænt forbi Roman Stanek og dermed på podiet. Andenpladsen blev ’serveret’ da Victor Martins på andenpladsen udgik.

Derfor stod Victor Martins tilbage med løbets helt store ærgrelse, da han på et tidspunkt i løbet var helt oppe på andenpladsen, men udgik med tekniske problemer til sidst i løbet og så dermed ikke det ternede flag.

Sejrsherren fra i går, Dennis Hauger, indtog den sidste plads på podiet lige foran Roman Stanek som måtte se sig slået af nordmanden, endnu engang på grund af nedslidte dæk.

Arthur Leclerc leverede endnu engang et vildt resultat, taget hans startposition i betragtning. Monegaskeren startede løbet fra den bagerste startbås, grundet hans DNF i løb 1, men formåede at køre sig helt op på en sjetteplads, en avancering på 21 overhalinger.

På podiet var David Schumacher (P1), Frederik Vesti (P2) og Dennis Hauger (P3).

Det endelige resultat for løb 2

Foto: Formula 3 Press via Formula Motorsport Limited

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode