2 min. læsning

F3: Rusland – Doohan på pole-position i ændret sæsonafslutning

Formula 3 Championship - Round 7:Sochi - Practice & Qualifying
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Kvalifikationen i Rusland var mere vigtig end nogen anden i sæsonen, især hvis man spurgte Dennis Hauger eller Jack Doohan inden de kørte på banen. Det blev dog mesterskabets nummer 2, Jack Doohan, som kørte afsted med pole-position ved målflaget, foran teamkammeraten Clement Novalak. Dennis Hauger sikrede sig en niendeplads, hvilket betyder han starter i fjerde startposition i eftermiddagens løb.

Banen havde udviklet sig en del, fra da feltet kørte træning på asfalten i morges, til kvalifikationen i middags. Både Formel 1 og Formel 2 havde haft hver deres træning på banen, hvilket var årsagen til at asfalten var fodret med mere gummi. Derudover var temperaturen også steget til næsten det dobbelte (33°C). Frederik Vesti viste hurtigt at han ville være med i front, da han længe havde sikret sig den tredje hurtigste tid. Han sluttede dog én enkelt placering lavere – nemlig på fjerdepladsen. Oliver Rasmussen sluttede kvalifikationen af med feltets 16. hurtigste tid.

Frederik Vest har fart i dækkene i denne weekend. En tredjeplads i træningen og en fjerdeplads i kvalifikationen, sikrer ham et godt udgangspunkt for weekendens tre kommende løb. Foto: Bryn Lennon/Getty Images

Kun et enkelt rødt flag prægede denne kvalifikation. Johnny Edgar kørte i væggen og frembragte det røde flag, da han umiddelbart ikke kunne få bilen væk derfra ved egen kraft. Da feltet igen blev sendt på banen, var der små 23 minutter tilbage for dem til at sætte den bedste tid.

Grundet vejrforholdene køres det første Formel 3-løb allerede i dag, fredag(!), kl. 16:25 dansk tid. Løbet skulle oprindeligt have været afholdt kl. 7:35 dansk tid i morgen, lørdag, men grundet vejrudsigten er det blevet besluttet at rykke løbet frem til i dag. Det er første gang i Formel 3-historien at serien kører et løb allerede om fredagen.

Victor Martins starter forrest i eftermiddagens løb med Logan Sargeant ved sin side, efterfulgt af Jak Crawford og Dennis Hauger.

Frederik Vesti starter løbet i niende position, mens Oliver Rasmussen starter i 16. position som han kvalificerede sig til tidligere i dag.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode