4 min. læsning

F3: Spaniens Grand Prix – Vesti på podiet i løb 2

BARCELONA, SPAIN - MAY 08: Race winner Olli Caldwell of Great Britain and Prema Racing, second placed Victor Martins of France and MP Motorsport  and third placed Frederik Vesti of Denmark and ART Grand Prix celebrate on the podium during race 2 of Round 1:Barcelona of the Formula 3 Championship at Circuit de Barcelona-Catalunya on May 08, 2021 in Barcelona, Spain. (Photo by Joe Portlock - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images)
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Fik du ikke set begge Formel 3-løb tidligere i dag, så kommer her et sammendrag af de vigtigste punkter fra løb 1 og løb 2.

Resultatet af fredagens kvalifikation definerer startopstillingen til søndagens løb, samt delvist også lørdagens første løb. Startopstillingen til lørdagens første løb er top-12 i kvalifikationen i omvendt rækkefølge, mens de resterende 13-30 startbåse bibeholdes fra kvalifikationsresultatet. Dette var også årsagen til at Frederik Vesti blandt andet startede i ottende startposition til lørdagens første løb, til trods for han kvalificerede sig som nummer fem i går.

Løb 1
Feltet måtte igennem to formationsomgange da Ido Cohen stallede i sidst sving ud på start/mål-langsiden, dermed var løbet ’kun’ 21 omgange langt.

Sæsonens første løbsstart forløb gnidningsfrit, uden hverken uheld eller kontakt hele vejen ned igennem feltet. Caio Collet var hurtig til at forsøge sig på Alexander Smolyar, der på det tidspunkt var på andenpladsen, men den unge russer forsvarede sig godt og fik hurtigt afstand ned til Collet igen. Kun fire omgange inde i løbet kørte Smolyar forbi Jonny Edgar på førstepladsen, ved hjælp af DRS ned ad langsiden.

Smolyar havde i en periode et langt forspring ned til feltet, men da Novalak kom forbi Edgar, lukkede Novalak hurtigt hullet op til Alexander Smolyar. Den fransk-schweiziske Novalak var næsten indenfor sekundet hvor han kunne benytte sig af DRS, da safety car kørte på banen. Årsagen til denne var danske Oliver Rasmussen som kom for langt ud i sidste sving og endte på toppen af de famøse gule ‘pølsekerbs’. Da forhjulene ikke rørte asfalten endte han med at køre af banen og endte derfor i gruset, hvorfra han ikke kunne komme fri. Det resterende af feltet kørte over målstregen bag safety car, noget Smolyar var glad for da han kunne fornemme den hastighed Novalak indhentede ham med.

Frederik Vesti sluttede dagens første løb på syvendepladsen og tog derfor 4 point med sig til mesterskabet.

Løb 2
I lørdagens andet løb var der endnu engang fokus på tætte dueller og kørere på grænsen. Netop kørere og biler på grænsen i dette løb blev altafgørende for resultatet. De to danskere, Frederik Vesti og Oliver Rasmussen startede det andet løb i henholdsvis 6. og 30. startposition.

Logan Sargeant og Alexander Smolyar kørte sammen allerede efter få hundrede meter, imellem sving 2 og 3. Safety car kom hurtigt på banen og kørte ikke i pit igen før starten på femte omgang. Det tog pusten ud af en ellers tæt og spændende start. Uheldet startede allerede med en kontakt mellem Novalak og Smolyar på vej ned til første sving. Dette resulterede i en punktering på russerens racer, der midt i sving 2 mistede bagenden og kørte ind i siden på Sargeant.

Enzo Fittipaldi var manden i front som skulle lede bilerne forbi det grønne flag, da løbet endnu engang blev flaget i gang. David Schumacher var overalt i Fittipaldis spejle, men kunne ikke kæmpe sig forbi i de første mange forsøg. Det skulle først lykkes Schumacher at komme forbi Fittipaldi på 12. omgang ved hjælp af DRS ned til sving 1. Den spanske asfalt på Circuit de Barcelona-Catalunya er ikke kendt for mange overhalingsmuligheder, men sving 1 er en af de få muligheder, og det var også i dette sving resten af løbet skulle afgøres.

Kort efter forsøgte Fittipaldi at kæmpe sig tilbage i føring, først på ydersiden i sving 1, som derefter blev til indersiden i sving 2. Brasilianeren kørte over de høje kerbs i indersvinget, hvilket var skyld i at forenden lettede en smule og Fittipaldi ramte Schumacher. Den 19-årige unge tysker måtte udgå i gruset, ligesom Fittipaldi under safety car-perioden udgik få omgange efter, højst sandsynligt grundet skader efter sammenstødet.

Nannini og Hauger lavede præcis samme scenarie som Fittipaldi og Schumacher, blot med et andet udfald. Frederik Vesti var på femtepladsen da uheldet skete, men befandt sig på tredjepladsen i svinget efter. Vesti skulle kun bibeholde tredjepladsen i få omgange før målflaget var fremme og det lykkedes den unge dansker. Vesti kunne dermed tage 10 points med i bagagen fra lørdagens sidste løb.

Oliver Rasmussen sluttede løbet på 20. pladsen efter at have startet løbet som P30 givet uheldet tidligere på dagen.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Det fulde resultat for løb 1 og 2 kan findes her:

Løb 1

Foto: Formula 3 Press via Formula Motorsport Limited

Løb 2

Foto: Formula 3 Press via Formula Motorsport Limited

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode