Årets sidste og afgørende løb i European Le Mans Series i Portugal fik al den drama, en finale skal have – og lidt til. Et stort uheld på første omgang kostede flere titelkombattanter i GTE deres chancer for at blande sig i kampen om podiet – men uheldet fik også indirekte indflydelse i LMP3.
I GTE tog de allerede nykårne ELMS-mestre fra Luzich Racing sæsonens fjerde sejr og Nicklas Nielsen, Alessandro Pier Guidi og Fabien Lavergne satte en tyk streg under deres europamesterskab. En afslutning på sæsonen, som selvsagt glæder Nicklas Nielsen:
– Så var så fedt!! Kanon afslutning på en sæson, der allerede var fantastisk på mange måder, siger Nicklas Nielsen til Boxengasse og tilføjer:
– Der var rent kaos i starten med det store uheld. Det var et lotteri, hvor man var heldig, hvis man slap igennem. Der røg en del af de andre GT-biler i uheldet, men vi var heldige at slippe igennem det uden en skramme – og heldigvis kom ingen noget til.
Mindre heldigt gik det for GTE-feltets anden dansker, Michelle Gatting. Forud for løbet i Portimao var muligheden for EM-sølv og ikke uvæsentligt en invitation til Le Mans en helt åben mulighed for Kessel Racing, men uheldet i begyndelsen af løbet blev dyr.
Manuela Gostner tog starten i Ferrari #83, men blev indblandet i uheldet. Hun nåede at få bilen rullet om til pitlane, men under afbrydelsen af løbet, som varede næsten en time, måtte ingen røre bilerne. Teamet gjorde alt klar til at reparere Ferrarien, men da arbejdet først begyndte, stod det hurtigt klart, at chassiset var flækket to steder, og at Kessel Racing-Ferrarien ikke stod til at reparere på stedet.
De nærmeste konkurrenter blev også indblandet, og det betyder, at EM-sølvet ender hos Dempsey Proton Porsches #77, mens JMW’s Ferrari #66 fik bronzen. Michelle Gatting og Kessel Racing fik fjerdepladsen – et resultat, som var langt fra det, som Michelle Gatting og resten af holdet hos Kessel Racing havde sat næsen op efter:
– Jamen det var faktisk det værste vi kunne komme ud for. Ser du på træning og kvalifikation, så havde det her været vores stærkeste weekend i år uden tvivl. Vi har ikke kørt så stærkt og været så konkurrencedygtige, som vi var her. Manuela var desuden også hurtig som aldrig før, så vi var bare virkelig godt kørende, forklarer hun.
I uheldet spinner en LMP3-racer ind foran feltet, og Manuela Gostner rammer prototypen med Ferrariens venstre side:
– Det var virkelig tragisk at se. Manuela var okay og det var selvfølgelig vigtigst, men vi anede jo ikke hvor skadet bilen var. Mekanikerne måtte ikke røre bilen, mens løbet var afbrudt, så alle gjorde alt klar til det grønne flag, så vi kunne forsøge at reparere bilen. Det værste var næsten, at hele teamet bare var KLAR, for vi havde jo chancen for sølvet. Porschen var ude, og JMW’s Ferrari var ogås i pit, så vi skulle jo i princippet bare have den ud at køre igen. Da den ene mekaniker så løfter fronthjelmen af, så former han armene som et kryds. Det var det – rammen flækkede to steder, og folk var grædefærdige over det, forklarer en skuffet Michelle Gatting og tilføjer:
– Det havde også været ærgerligt at vinde sølvet på baggrund af uheldet, men kunne vi nu bare have lavet bilen og kørt til ende, så havde det været fortjent, siger hun til Boxengasse.
Mikkel Jensen mester efter dommerafgørelse
Også i LMP3 fik startcrashet indflydelse – omend lidt indirekte. I LMP3 er der fastsat en minimumstid, som hvert holds bronzekører skal køre i løbet – og den brød Inter Europol Competition, som oprindeligt vandt løbet. Straffen til det polske hold betyder, at de samtidigt tabte mesterskabet til Mikkel Jensen og Eurointernational – simpelthen holdets bronzekører, Martin Hippes, kørte i for kort tid.
– Efter afbrydelsen af løbet blev bronzekørernes minimumskøretid sat ned. Lidt kompliceret, men det betød, at den blev kortet ned til en time og 22 minutter fra en time og 45 minutter. Det kostede os en del fra start, for jeg startede i bilen, hvor mange af de andre startede med bronzekøreren. Da løbet kom i gang skiftede vi hurtigt under den første safetycar, og min holdkammerat Jens blev så overhalet med en omgang. Den hang vi med stort set hele løbet, og der var vores løb praktisk talt slut, forklarer Mikkel Jensen.
Forspringet stod ikke til at hente, og Eurointernational endte løbet på en skuffende ottendeplads, hvilket var mere end rigeligt til at give de nærmeste konkurrenter til titlen, Inter Europol Competition, mesterskabet. De to hold lå inden Portimao á point, og derfor ville første bil i mål også blive mester.
Men sådan gik det ikke. Inter Europol havde trods bulletin fra løbsledelsen ikke styr på, hvor meget Martin Hippe havde kørt – og svaret var, at han havde kørt for lidt. Trods skrivebordsafgørelsen, så glæder Mikkel Jensen sig over titlen:
– Vi spottede at Martin Hippes stint kun var en time, men han skulle jo over en time og 22. Da de så endte med at køre til mål med Nigel Moore i bilen i stedet, så vidste vi også, at der ville komme en straf. De havde troet, at bronzekørerens tid også talte under rødt flag, men det gjorde det jo netop ikke.
– Det lyder vildt at vi fik mesterskabet på grund af en straf, men havde de nu kørt efter reglerne, så er det absolut ikke sikkert, at de havde vundet det alligevel. Det er altid fedt at få en titel på CV’et, og jeg håber det kan hjælpe mig til næste år. Der er en del ting i gang, som jeg ikke kan sige noget om endnu, men jeg skal snart til Bahrain for at teste en Signatech-Alpine LMP2-racer, forklarer en glad og lidt hemmelighedsfuld europamester.
Feltets øvrige danske indslag, High Class Racings Anders Fjordbach og Dennis Andersen i LMP2 samt RLR MSports Martin Vedel Mortensen og Christian Olsen blev henholdsvis nummer 13 og 11 i klasserne.
