1 min. læsning

TCR Denmark: Fire gange Honda i spids på Padborg Park

PPNR_NM_FRI_S (2 of 2)
Udgivet
Foto
Del artikel

Mens regnen flere gange truede til at gøre kvalifikationen på Padborg Park til et sandt vejrlotteri, så udeblev den helt store indvirkning. 

Til gengæld satte de to Honda-teams GMB Motorsport og TPR Motorsport deres markante præg på tidtagningen, for det hele endte med GMB Motorsport på første række – pole position til Kasper H. Jensen foran Gustav Birch, mens TPR Motorsports Mike Halder og Anton Bergström tog sig af de følgende to pladser. 

Tredje række står der Cupra på i form af Michael Markussen og Markussen Racing en halv tiendedel foran Green Developments Nicolai Sylvest, mens Jacob Mathiassen og Alfa Romeo Giuliettaen fra Insight Racing åbner fra syvende position i morgen. 

Top 10 afrundes af topstriden i Trofeo – her var den mesterskabsførende René Povlsen hurtigst for Meteor Racing, to tiendedele foran LM Racings Kenn Bach. Allan Kristensen i den anden Meteor-Audi runder top 10 af. 

Husk at følge TCR Denmark live på Youtube fra lørdag klokken 14.30! www.youtube.com/tcrdenmark.

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode