Krigen i Ukraine er godt på vej til at kaste sanktioner af sig i sportens verden, og det betyder også, at ACO har foretaget et par ændringer af planerne. Således skulle startgridden til Le Mans have været præsenteret i går, mandag, men man har valgt at vente med henvisning til det, som ACO kalder for administrative årsager.
Nu er lanceringen udskudt til senere i denne uge, ganske givet med henvisning til et stadigt stigende sanktioner mod Rusland og russiske interesser i sportens verden. Sidste års Le Mans havde således to russiske biler i form af G-Drive Racings to racere i LMP2-klassen.
We know… we promised to reveal the Entry List today.
Unfortunately you’re going to have to bear with us a little longer because for administrative reasons, we’ll now be revealing the much awaited list later this week#LeMans24 @FIAWEC @EuropeanLMS pic.twitter.com/xsSwwjpW94— 24 Hours of Le Mans (@24hoursoflemans) February 28, 2022
European Le Mans Series kører på Monza igen
Uden direkte relation til kamphandlingerne i Ukraine har ACO også annonceret en anden ændring, som rammer European Le Mans Series. Her skulle man i denne sæson have kørt sæsonens tredje afdeling på Hungaroring i Ungarn, men løbet er blevet flyttet til Monza – datoen er stadig den samme, nemlig den 3. juli.
Flytningen betyder samtidigt at ELMS får to ture til Italien i år, da man også kører på Imola. ACO går ikke videre i detaljer omkring flytningen, men Le Mans Endurance Managements CEO, Frederic Lequien forklarer i pressemeddelelsen, at de lokale arrangører ikke var i stand til at overholde deres forpligtelser grundet lokal lovgivning og lokale restriktioner.