Efter ACO i går løftede sløret for, at årets Le Mans flyttes til den 21-22. august, så har det også givet et par ændringer andre steder.
IMSA har netop flyttet to løb i årets kalender for at give holdene fra USA muligheden for at køre i Frankrig. Dermed rykkes den rene GT-afdeling på Virginia International Raceway fra det, der nu er Le Mans-weekenden 20-22. august til i stedet at køre den 9. oktober.
Weekenden i oktober ville til gengæld også falde sammen med det, der oprindeligt skulle være sæsonfinalen Petit Le Mans. Den har IMSA også flyttet, og derfor bliver det først i weekenden 11-13. november, at sæsonen i IMSA bliver afgjort med det traditionsrige løb på 10 timer.
Den resterende kalender ser derfor ud som følger:
- 17-20. marts – 12 Hours of Sebring (12 timer)
- 14-16. maj – Acura Sports Car Challenge at Mid-Ohio (2 timer og 40 minutter)
- 4-5. juni – Detroit Grand Prix (1 time og 40 minutter)
- 24-27. juni – Sahlen’s Six Hours of the Glen, Watkins Glen (6 timer)
- 2-4. juli – Mobil 1 Sports Car Grand Prix, Mosport, Canada (2 timer og 40 minutter)
- 16-17. juli – Northeast Grand Prix, Lime Rock Park (2 timer og 40 minutter)
- 6-8. august – IMSA Sports Car Weekend, Road America (2 timer og 40 minutter)
- 10-12. september – Weathertech Raceway Laguna Seca (2 timer og 40 minutter)
- 24-26. september – Acura Grand Prix of Long Beach (1 time og 40 minutter)
- 7-9. oktober – Michelin GT Challenge at VIR, Virginia International Raceway (2 timer og 40 minutter)
- 11-13. november – Motul Petit Le Mans, Road Atlanta (10 timer)