Første pole i sæsonen: Nicki Thiim jagter revanche på Snetterton

Foto: British GT/SRO

Det er tid til årets anden afdeling i British GT, hvor danskerne senest på Oulton Park fik en broget premiere. Klart bedst gik det for Marco Sørensen og Beechdean-teamchef og isfabrikejer Andrew Howard, der med møje og besvær fik trukket en tredjeplads i land i weekendens andet og sidste løb.

Aston Martin-landsmanden Nicki Thiim går ind til sæsonens andet løb med revanche i tankerne. Sæsonpremieren endte med alt andet end den hurtige sønderjyde havde planlagt. To sammenstød, som holdkammeraten Mark Farmer var indblandet i, kostede dyrt for TF Sport på Oulton Park.

Nicki Thiim og TF Sport jagter revanchen efter et katastrofalt premiereløb på Oulton Park. Afkørsler og sammenstød spolerede en weekend, hvor potentialet var til langt mere. Foto: British GT

Det vejede Thiim op for i kvalifikationen til søndagens løb på Snetterton Park, for Thiim var hurtigst af alle i sin kvalifikationssession for Pro-kørerne. Det bringer Thiim og TF Sport på pole til søndagens sidste løb, mens Mark Farmer aldrig fandt melodien i sin session. Derfor starter TF Sports Aston Martin #2 fra P12 til første heat.

Det er i øvrigt Thiims anden pole position på Snetterton Park – i lige så mange forsøg.

Andrew Howard og Marco Sørensen var ikke med helt fremme i deres to sessions og starter henholdsvis som P11 og P8.


https://www.facebook.com/nickithiim/posts/1092432830963404

Skuffelser i GT4

Udgangspunktet i GT4 blev hverken for Jacob Mathiassen og Century Motorsport eller Patrik Matthiesen og Optimum Motorsport som nogen af parterne havde håbet.

Mathiassen viste ellers storform og var hurtigst af alle i den anden frie træning, men et differentialeproblem kostede dyrt for Mathiassen og Century. Forud for problemet fik Mark Kimber dog sat BMW’en på en sjetteplads i klassen til det første løb, ligesom Kimber også var hurtigere end holdkammeraterne i Centurys anden BMW M4 GT4.

Uheldet ramte imidlertid Mathiassen, som måtte se sit ellers lovende pace fordampe fuldstændig.

https://www.facebook.com/jacobmathiassenfansite/posts/2092395387537580

Bedre er det ikke hos Patrik Matthiesen og Optimum Motorsport, som også jagter et problem. Den første melding fra de frie træninger var ellers, at Patrik Matthiesen følte bilen var rigtig god, men et problem har siden kostet dyrt for Matthiesen og Mike Robinson, der må tage til takke med henholdsvis P15 og P23 til søndagens to løb.

https://www.facebook.com/OptimumMsport/posts/2325562704205211

 

Søndagens to løb kan henholdsvis ses live klokken 11.55 og 16.10, når det går løs live fra Snetterton Park.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: