Formel 2: Lundgaard 0.003 sekunder fra pole-position i dramatisk kvalifikation!

Foto: Formula Motorsport Limited

*OPDATERET*
Guanyu Zhou beholder hans pole-position men har fået en reprimande fra stewards.

Stewards mangler endnu at udmelde om Guanyu Zhou får en straf for at passere det ternede flag to gange. Får han en straf kan Christian Lundgaard få tildelt pole-position Zhou og en repræsentant fra teamet er indkaldt til stewards kl. 18:15 dansk tid.

Med 10 rookies i sæsonens Formel 2-felt var det en spændende kvalifikation, forud for Bahrains Grand Prix.

Bent Viscaal regnede med en normal kvalifikation, men på vej ud på hans første omgang stallede bilen for enden af pitlanen. Teamet fik ham dog i gang igen, og han sluttede kvalifikationen med en 16. plads. Han bliver dog stadig undersøgt af stewards efter episoden, og den kan ende med at den unge hollænder skal starte første løb i sæsonen fra pitlanen.

Christian Lundgaard satte dagens første reelle tid på 1:43.628. Han lavede dog en fejl i sidste sving, hvilket resulterede i at danskeren kørte langt ud over kerben og dermed tabte en del tid.


Da halvdelen af kvalifikationen var kørt, og dermed med 15 minutter igen, var Guanyu Zhou helt alene på banen. Han fik beskeden fra pitten og det resulterede i hurtigste anden og tredje sektor fra kinseren. Zhou kørte sig til en midlertidig pole-position med tiden 1:43.293, og med Drugovich i P2 så det lovende ud for UNI-Virtousi Racing.

Christian Lundgaard sagde over radioen til teamet: ”Please, don’t put me in traffic guys”, da han formegentlig følte trafikken ødelagde hans forrige forsøg. Teamet forstod og hans sidste forsøg blev uden megen trafik, og det resulterede i en fantastisk omgang.

Med omkring ni minutter igen, var Christian Lundgaard P3 (stadig med hans første forsøg), lige efter UNI-Virtuosi Racings Felipe Drugovich og Guanyu Zhou. Banen blev tydeligt bedre i løbet af kvalifikationen, så det var en neglebider helt til slut af denne kvalifikation. Vinden tog løbende til, og det var tydeligt på tv-billederne at se hvordan kørerne kæmpede mod den.

Med kun seks minutter tilbage klippede kameraerne til Robert Shwartzman som var stoppet på banen i sidste sving. Det frembragte et meget ubelejligt rødt flag, da alle i feltet var ved at varme dæk, motorer og bremser op. Grunden til Shwartzman stoppede var at han mistede al motorkraft i sidste sving. Shwartzman var tydeligt skuffet da han var en af dem man forventede ville kæmpe med om pole-position.

Dagens sidste forsøg på hurtigste omgang blev derfor meget mere spændende, da der nu kun var omkring 5 minutter tilbage da kørerne kørte på banen med grønt flag. Her var Lundgaard fjerde mand på banen, og han undgik derfor den trafik han omtalte.

Lundgaard sidste forsøg blev også til en midlertidigt i pole-position. Med en tid på 1:42.851 var han 0.442 sekunder foran Guanyu Zhou på P2.

Zhou var i de døende sekunder ham hvis alle øjne var rettet mod. Onboard med Zhou kunne man først se en grøn sektor 1, derefter lilla sektor 2 og til slut en lilla sektor 3. Han endte derfor med en tid 0.003 sekunder hurtigere end Lundgaard, som blev degraderet til P2. Efter det ternede flag blev det dog udmeldt at Zhou vil blive undersøgt for at have passeret det ternede flag to gange. Der er endnu ikke kommet en dom fra stewards, så Zhou beholder hans (og sæsonens først mulige) pole-position indtil andet er udmeldt.

Husk at denne kvalifikation bestemmer startopstillingen til søndagens feature-løb.
Top-10 i kvalifikationen bliver vendt om til det første sprint-løb i morgen, dermed starter køreren med pole-position som P10, køreren med anden hurtigste kvalifikationstid starter P9 osv.

Forstå hvordan startopstillingerne bestemmes ved at læse vores guide til Formel 2-sæsonen her på Boxengasse!

Husk at se Formel 2-løbene i morgen. Tiderne herunder er dansk tid.
Sprintløb 1 kl. 11:25 (23 omgange eller 45 min) og
Sprintløb 2 kl. 17:40 (23 omgange eller 45 min)
Løbene sendes på F1TV, Tv3Sport og Viaplay.

Du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: