Indy 500 – Dag 4: Takuma Sato dominerede atter

Takuma-Sato-Indianapolis-500-Practice-By_-Matt-Fraver_Large-Image-Without-Watermark_m57424
Foto: Matt Fraver/Penske Entertainment

Takuma Sato ligner en sikker kandidat til Indianapolis 500’s pole position-award, og japaneren har været i toppen af alle afholdte sessioner under dette års Indy 500-træningsdage. Takuma Sato har selv vundet det legendariske og episke løb to gange i karrieren, seneste i 2019 for Rahal Letterman Lanigan Racing, og om den 45-årige japaner kan tilføje sit navn i ”the three-time club” begynder at være en realistisk tanke.

I NTT Indycar Series er stopuret skiftet ud med gennemsnitshastigheder når placeringerne skal findes, og for Sato lød resultatet på 374.63758 km/t. Andretti Autosport Hondas Alexander Rossi dukkede efter et par dages tavshed i midterfeltet op på en andenplads og en gennemsnitsfart på 373.179515 km/t. Pato O’Ward fra Arrow McLaren SP Chevrolet færdiggjorde top-3 med en gennemsnitshastighed på 373.042721 km/t.


https://www.instagram.com/p/CdwZU7KFTzM/

Christian Lundgaard fra Rahal Letterman Lanigan Racing blev til slut i sessionen vist som nummer 11 på tv-grafikken, men ifølge Indycars officielle rapport blev det altså kun til en 30. plads med en gennemsnitsfart på 363.523451 km/t. Dog kan Lundgaard selv skrive under på at være én af dem der har leveret tidligere hvor han har nærmet sig top-10. Udover den danske rookie består Rahal Letterman Lanigan Racing også af medejer, og kører, Graham Rahal og Jack Harvey. Som man kan se på rapporten nederst i artiklen ligner det et RLL-hold der tog det med ro, og er ved at gøre klar til dagens sidste træning inden kvalifikationen her i weekenden.

Træning og kvalifikation kan ses på linket her – det kræver blot en (gratis og lovlig) bruger, og så kan man ellers nyde verdens hurtigste formelbiler fra stuen. I linket ligger også et program for Indianapolis 500, og på Boxengasse har vi også kreeret sådan en men da planen efterhånden ændres hver dag anbefaler vi i stedet at bruge Indycar live’s plan via linket.

Resultat af træningssessionen
Foto: Penske Entertainment

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: