3 min. læsning

Indy Lights: Christian Rasmussen med god start i St. Petersburg

Christian Rasmussen kunne ikke gøre mere end han gjorde i dag. I sidste ende kostede en tom benzintank sæsonens første sejr. Foto: Penske Entertainment Joe Skibinski
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Danske Christian Rasmussen, Benjamin Pedersen og Christian Lundgaard er i aktion i denne weekend i Saint Petersburg, Florida, hvor sæsonstarten på både Indy Lights og Indycar finder sted.

Førstnævnte har i går, fredag, leveret en god start på den 14 løbs lange sæson i USA.

Første træning
Svenske Linus Lundqvist startede sæsonens første træning ud som han forlod forrige sæson – i front. Han sluttede 2021-sæsonen af Indy Lights af med en sejr på Mid-Ohio, og det var tydeligt at Lundqvist ikke havde glemt, hvordan sådan en Lights-racer skulle køres. Han var dog stærkt forfulgt af Christian Rasmussen, som passerede målstregen med en tid på blot 0,02 sekunder langsommere end Lundqvists. Til trods for at Rasmussen spandt rundt undervejs i træningen, endte han alligevel med at få både asfalten i St. Petersburg og hestekræfterne i hans nye ’kontor’ under kontrol.

Christian Rasmussen fandt hurtigt farten i raceren i sæsonens første session. Foto: Penske Entertainment/Chris Jones

Kvalifikationen
Hunter McElrea, Rasmussens teamkammerat, tog sig af pole-position, mens danskeren sikrede sig en flot top-5 placering til søndagens løb. Benjamin Pedersen med et dansk islæt i generne, sikrede sig en fjerdeplads i kvalifikationen.

Andretti Autosport og HMD Motorsport har placeret sig solidt i toppen helt fra start, præcis som forudset af Christian Rasmussen, da vi fik en snak med ham for en uge siden. Læs hele dét interview her.

Interview med Christian Rasmussen: – Vi har et stærkt hold

Da fordelingen i top-5 efter det ternede flag lød på skiftevis Andretti, HMD, har de for alvor sat sig i starthullerne til løbet kl 15:30 dansk tid på søndag. Med en tid på blot 1:05.281 sekunder var McElrea helt i front, hvortil svenske Linus Lundqvist og Sting Ray Robb udgjorde resten af top-3 med tider indenfor 0,4 sekunder af australieren i front. De to danske ansigter, Rasmussen og Pedersen, udgjorde resten af top-5 med tider indenfor 0,6 sekunder af australierens. Til trods for disse tider, var både Rasmussen og Pedersen oppe og snuse til P1 indenfor de sidste 5 minutter af kvalifikationen, som til sidst dog ikke holdt til det ternede flag. 

Kvalifikationen forløb dog ikke helt problemfrit, da der efter blot 14 minutter blev viftet med det røde flag. HMD Motorsports, Danial Frost, havde parkeret raceren i dækmuren i sving 10. Han måtte slæbes tilbage til pitten og starter dermed 12’er i løbet på søndag. Kort forinden havde Rasmussen haft en situation i selvsamme sving, men reddede dog bilen i afkørselsarealet og kunne fortsætte sessionen.

Hunter McElrea havde dog også kun ros til Andretti Autosports-teamet og den bil de havde givet ham, efter den gode kvalifikation.

– Det (resultatet red.) opsummerer bare hvor god bilen reelt er. Det er en af de bedste, hvis ikke dén bedste bil jeg nogensinde har kørt. Vi har været hurtige før, men så er vi stødt på problemer som placerede os på tredje og fjerdepladsen. Det var bare fedt at have en session hvor alle kørte deres bedste og på ens dæk, udtalte Hunter McElrea til Indycar efter kvalifikationen.

Første træningsresultat

Foto: Indycar.com

Kvalifikationsresultater

Foto: Indycar.com

Løbet søndag køres kl. 15:30 dansk tid
Følg med på livetiming her https://racecontrol.indycar.com

Vil du gerne følge med i præcis Christian Rasmussens færden i USA kan du følge med i denne gruppe, https://www.facebook.com/groups/christianrasmussenroadtoindy.

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

 

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode