De to danske herrer, Christian Rasmussen og Benjamin Pedersen, starter i henholdsvis første og anden startrække, når Indy Lights løbet køres om små 3 timer. Løbsstart er kl. 16:55 dansk tid.
Barber Motorsports Park som er asfalten feltet kører på i denne weekend, har altid haft et specielt sted i hjertet, hos Linus Lundqvist som sikrede sig pole-position sent lørdag aften. Med en tid på 1.12:571 var han hurtigste mand på banen, stærkt efterfulgt af Benjamin Pedersen var blot to hundrededele fra af matche dén tid. Rasmussen manglede lige det sidste, men var ligeledes blot en tiendedel fra svenskerens tid, men scorede dog titlen af at være den bedste rookie i kvalifikationen.

Svenskeren fik sat tiden efter en halv time, og derefter forbedrede hverken han eller forholdene sig. Hele top-12 var indenfor et sekund af hinanden, så der er spændt godt op til et spændende løb i eftermiddag.
– Det har været fedt, og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg bare så glad. Vi har gjort alt vi kunne de sidste to måneder uden løb, for at finde de små ting til at køre hurtigere, og det føler jeg vi viste i dag, sagde Lundqvist til Indycar.com efter sessionen.
Historisk set har det at starte i pole position i Indy Lights på Barber Motorsports Park været yderst vigtigt. Der har været afholdt 16 Indy Lights løb på banen, og 13 gang har sejrsherren været køreren som startede i pole position.
Se med her kl. 16:55, og se om Pedersen eller Rasmussen kan ødelægge den statistik – https://www.indycar.com/indylights/OTT/IL-stream
Resultatet af sessionen
