3 min. læsning

Indy Pro 2000: Optakt – Christian Rasmussen tættere på titlen efter god kvalifikation

Indy Pro 2000
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Christian Rasmussen kan vinde Indy Pro 2000-mesterskabet allerede i aften, i seriens første løb i denne weekend på Mid-Ohio Sparts Car Course. Rasmussen har allerede bevist at han er yderst velkørende på Mid-Ohio, den 3,6 kilometer lange bane placeret i Lexington, Ohio.

”Jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til at få et godt resultat i weekenden og dermed slutte øverst på podiet. De to løb afholdes på en bane, hvor jeg har været meget stærk og skabt gode resultater. Både i denne sæson og sidste år, har jeg hevet nogle gode og vigtige sejre med hjem fra Ohio,” fortalte Christian Rasmussen, forud for weekendens afgørelse i Ohio.

Med titlen som Indy Pro 2000-mester følger et Road To Indy-stipendiet på 700.000 amerikanske dollars, som er et afgørende tilskud til hans færd mod Indy Lights-serien i næste sæson, sidste skridt inden den amerikanske kongeklasse, Indy Car.

Weekenden her byder på det 17. og 18. løb i sæsonen, og det er altså allerede i weekendens første løb, runde 17, at den 21-årige Christian Rasmussen kan vinde mesterskabet. Allerede inden weekenden startede var han i front i mesterskabet med 392 point. Braden Eves er lige i hælene på ham med 374 point.

– ”Målet har hele tiden været på sigt at indtræde i IndyCar, og med en sejr i weekenden er jeg klar til næste step og vil dermed være endnu tættere på toppen af amerikansk motorsport,” fortsatte den 21-årige Christian Rasmussen.

Christian Rasmussen kan allerede se Indy Lights-serien i horisonten, hvis han sikrer sig et godt resultat i aftenens løb. Foto: Gavin Baker Photography/Road to Indy

Kvalifikation – Christian Rasmussen starter anden forrest på Mid-Ohio
Den første kvalifikation denne weekend blev hurtigt afbrudt, da James Roe kørte i sandkassen kun 3 minutter inde i kvalifikationen. Det frembragte et rødt flag og en kortere pause før bilen var fjernet. Da der endnu engang blev grønt flag med 17 minutter tilbage, var Rasmussen allerede anden hurtigst på daværende tidspunkt. Banen blev dog meget hurtigt bedre, men det unge danske talent formåede at sætte sessionens anden hurtigste tid alligevel, kun 0,154 sekunder bag Artem Petrov på pole-position.

Christian Rasmussen kan, som nævnt ovenfor, allerede sikre sig titlen i aften kl. 20:05. For at det skal lykkes, skal han vinde løbet og dermed de 30 point. Konkurrenten Braden Eves må maksimalt indkassere 17 point, hvis ikke Christian Rasmussen sikrer sig hurtigste omgang og flest første omgange i dette løb. Dermed må Braden Eves ikke slutte højere end femtepladsen i løbet, hvis Rasmussen vinder løbet uden bonus-pointene. Skulle det lykkedes Rasmussen at sikre sig de to bonuspoint, må Braden Eves maksimalt slutte på fjerdepladsen.

Livetiming til weekenden kan findes her: https://www.indypro2000.com/results/live-timing

Se løbet her kl. 20:05 – dansk tid:

 

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode