Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
2 min. læsning

Indycar: Christian Lundgaard treer i sæsonen efter svær sæsonfinale

Christian Lundgaard - Mission Foods Grand Prix of Monterey - By_ Chris Owens_Large Image Without Watermark_m165093
Udgivet
Foto
Del artikel

Sølvet var absolut en mulighed, men bronzen blev resultatet for Christian Lundgaard i mesterskabet i Indycar. Og en helt særlig statistik, for han er den bare sjette kører i Indycar til at gennemføre samtlige omgange på en hel sæson.

Sæsonfinalen på Laguna Seca i Californien spillede ikke helt Lundgaards vej, for han havde ganske vist kun to points føring over Kyle Kirkwood i kampen om sølvet, men havde også en straf på fem gridplaceringer for et motorskifte hængende over sig. Netop motorskiftet blev i den kontekst lidt dyrt, for Lundgaard var med i Firestone Fast Six og endte som femmer i kvalifikationen, men skulle så starte som nummer 11. Og når de nærmeste konkurrenter så starter som nummer seks og syv, så er der arbejde forude.

Det forspring lykkedes det aldrig rigtigt at lukke for en ellers hårdt kæmpende Lundgaard, som måtte se Kirkwood tage andenpladsen i løbet og derved fik han også titlen som vicemester. Selve mesterskabet blev afgjort før tid, da Alex Palou og Chip Ganassi Racing allerede på Milwaukee Mile ikke længere kunne hentes matematisk.

Løbet er samtidigt Lundgaards farvel til Arrow McLaren – og alt tegner til, at han snarest bliver præsenteret andetsteds.

Alex Palou kunne – helt officielt – fejre sit fjerde mesterskab i træk. Foto: Indycar/Penske Entertainment

McLaughlin ender sin sejrstørke

Ude foran blev det til gengæld en fest for Team Penske og Scott McLaughlin, som fik gjort kål på lidt af en sejrstørke. Det er over to år siden han sidst har vundet i Indycar, men på Laguna Seca var McLaughlin flyvende.

Han tog sejren foran Kyle Kirkwood og Alex Rossi, mens Felix Rosenqvist rundede sæsonen af med en fjerdeplads for Meyer Shank Racing. Femmer blev David Malukas, der derved sendte endnu en Penske-bil ind i top fem.

Scott McLaughlin fik gjort en ende på to års sejrstørke. Foto: Indycar/Penske Entertainment

Mester Alex Palou havde til sammenligning en lidt stille dag på kontoret og rundede af med en ottendeplads – men fandt fin plads til at fejre sit fjerde mesterskab i streg med en gang donuts efter løbets afslutning.

Christian Rasmussens team Ed Carpenter Racing fik med Rossis tredjeplads deres bedste resultat siden Rasmussens sejr i Milwaukee sidste år. For Rasmussen var Laguna Seca til gengæld en svær søndag, for i kraft af et par dårlige pitstop havde han svært ved at avancere.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode