Indycar: Første pole position til Newgarden siden 2022

Foto: Penske Entertainment/Indycar

Når Indycar-sæsonen starter i dag klokken 17.00 dansk tid, så bliver det for første gang siden 2022 med Josef Newgarden og Team Penske i pole position. Newgarden har ikke prøvet at starte forrest siden Detroit i juni 2022, så det var på mange måder en kærkommen opfyldelse af et lille sæsonmål for amerikaneren. Det er hans 17. pole position i Indycar.

For Christian Lundgaard og Christian Rasmussen er der til gengæld lidt arbejde i vente i St. Petersburg, Florida, senere i dag. Lundgaard fik kørt sig ud af sin kvalifikationsgruppe og gik videre til Top 12, men det videre avancement til Firestone Fast Six udeblev i en i øvrigt tæt kvalifikation.

Christian Lundgaard åbner sæsonen fra P12 i St. Petersburg. Foto: Chris Owens/Indycar/Penske Entertainment

Lundgaard endte med en startposition som nummer 12, mens Christian Rasmussen og Ed Carpenter Racing ikke kom ud af gruppen og starter 21’er.

Christian Rasmussen har naturligvis lidt af en læringskurve at bestige i sin første weekend i Indycar, men melder at han er ved godt mod og hele tiden finder mere og mere tid i bilen. P21 blev udgangspunktet til søndagens løb i Florida. Foto: Chris Owens/Penske Entertainment/Indycar

Allerede inden Top 12 var der imidlertid rav i den, for den forsvarende mester Alex Palou klarede ikke cuttet og starter som nummer 13.

I den afgørende runde om de seks forreste pladser, Firestone Fast Six, endte Newgarden imidlertid med at trække det længste strå i absolut sidste øjeblik. Det var med under 15 sekunder tilbage på uret, at han satte tiden 59.571, og derved vippede en ellers stærkt kørende Felix Rosenqvist af pinden. Rosenqvist kører sin første weekend med Meyer Shank Racing og lå til pole i tiden 59.577, inden Newgarden forbedrede den.


Pato O’Ward og Colton Herta deler anden startrække, mens Romain Grosjean og Marcus Ericsson har den tredje.

Lige udenfor Fast Six endte Rinus Veekay og Will Power med 7. og 8. startposition, og efter Veekay og Power finder vi faktisk hele top tre fra sidste år i Indycar. Sidste års treer, Scott McLaughlin, starter som nummer ni, fulgt af Marcus Armstrong, mens sidste års toer, Scott Dixon, med en 11. plads starter ved siden af Christian Lundgaard. Sidste års mester, Alex Palou, starter som bekendt lige udenfor Top 12.

Firestone Grand Prix of St. Petersburg kan følges live på TV3 Sport fra klokken 17.00 i dag dansk tid og på Viaplay.

Fuldt resultat

Foto: James Black/Penske Entertainment/Indycar

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: