Kyle Kirkwood vandt Indy Lights – Indycars svar på Formel 2 – med Andretti Autosport i 2021, og har i år første år i NTT Indycar Series hvor han tørner ud for A. J. Foyt Enterprises i nr. 14. Næste år vender Kirkwood tilbage til Andretti Autosport hvor han skal erstatte Alexander Rossi i Honda-raceren med nr. 27, og dermed skal Rossi ud og finde sig et nyt sæde til 2023-sæsonen.
https://www.facebook.com/AndrettiAutosport/posts/408845017922003
Alexander Rossi har i mange uger været rygtet væk fra Andretti Autosport og nu er det altså officielt. Ét af de hold hvor han muligvis har en fremtid er hos Arrow McLaren SP, hvor Zak Brown for snart et år siden meldte ud, at holdet vil forsøge sig med tre biler til fuldt program i 2023. Ifølge Racer ventes annonceringen snart at blive til virkelighed.
– Jeg kunne ikke blive mere glad for at komme tilbage til Andretti Autosport og repræsentere AutoNation Honda. Andretti Autosport er det sted jeg vil kalde hjem de sidste par år, og jeg har helt ærligt følt det som familie. Jeg har tonsvis af loyalitet for holdet, og det betyder meget at Michael (ejer af Andretti, red.) og Andretti (holdet, red.) vil give mig muligheden for at komme tilbage, lyder det fra Kyle Kirkwood i en pressemeddelelse, som Andretti Autosport har udsendt onsdag eftermiddag dansk tid.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.