NTT Indycar Series gæster i denne weekend vestkysten for første gang i sæsonen, hvor de californiske gader byder på Acura Grand Prix of Long Beach. Her skal Rahal Letterman Lanigan Racing og Christian Lundgaard forsøge at rette op på en dårlig sæsonstart, efter sæsonpremieren Firestone Grand Prix of St. Petersburg (i Florida) efterfulgt af XPEL 375 på Texas Motor Speedways ovalbanelayout.
De frie træninger
De frie træninger var ikke nogen stor succes for hverken Rahal Letterman Lanigan Racing eller Christian Lundgaard, da især sidstnævnt i begge sessioner var at finde i bunden. RLL var uden deltagelse i top-10, og Graham Rahal som den bedste af dem alle stod for en 13. plads. Jack Harvey en 17. plads og Christian Lundgaard var at finde som nummer 21. Meyer Shank Racings Simon Pagenaud toppede træningen med næsten et halvt sekund ned til Alexander Rossi fra Andretti Autosports. Den anden træning bød på forbedringer for Lundgaard der sluttede på en 17. plads, men stadig langt fra RLL’s mål om at være mesterskabskandidat.

Kvalifikationen: Colton Herta tog pole position efter stort Grosjean-crash
Colton Herta var hurtig og godt kørende under kvalifikationen og Andretti-kørerens hurtighed resulterede også i en P1 Award efter Firestone Fast Six. Hertas teammate Romain Grosjean tog også del i Firestone Fast Six, hvor franskmanden endte i barrieren i sving otte kort på sidste omgang efter at han mistede kontrollen over raceren. Grosjean havde det godt trods ulykken og kørte en godt skadet Indycar tilbage i pit.
Fokus på dansk deltagelse og dermed Christian Lundgaard, der i korte øjeblikke lå tæt på en plads i Fast 12, men måtte se sig selv på en 10. plads i gruppen og dermed en startplacering som nummer 20 til dagens race der går af staben klokken 21:00. Østjyden befandt sig i den anden ud af de to kvalifikationsgrupper, mens teamkollegerne Graham Rahal og Jack Harvey begge deltog i den første. Medejeren Graham Rahals omgangstid var lige akkurat ikke god nok til Fast 12 og dermed en 12. plads – Harvey kunne heller ikke improvisere meget og sluttede på en 11. plads i gruppen. Graham Rahal og Jack Harvey starter henholdsvis som nummer 15 og 21 til aftenenes race.
Starten på Acura Grand Prix of Long Beach går klokken 21:00 og kan ses hos NENT Group/Viaplay.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/. Gæst også vores nye gruppe om Christian Lundgaards Indycar-eventyr her!