Kort inden løbsstarten udtalte Frederik Vesti: ”Løbet bliver afgjort på sidste omgang” – og han fik ret! Den unge danske Mercedes juniorkører har netop vundet karrierens første Formel 2 løb!
Løbet som det hændte – Vesti med en god start
Det er ofte en fordel for køreren i anden startposition på banen i Aserbajdsjan, hvilket også var tilfældet for Frederik Vesti. Fordelen er at køreren i anden position har indersiden ind i første sving. Det blev dog ikke nødvendigt for Vesti, da han allerede var i front inden første sving. En sen nedbremsning var skyld i en løs bagende ud af sving 1, og dermed tabt fart mod andet sving. Det var her Jehan Daruvala og Jake Hughes kom forbi danskeren og var side om side ind i andet sving. Det var dog Daruvala som kom ud forrest, i samme position han startede løbet i. Han slog hurtigt et hul ned til Hughes, så han undgik DRS angreb på langsiden. Vesti derimod var lige i gearkassen på Hughes ud af langsiden.
Doohan måtte i pit på femte omgang, da han efter en kontakt med barrierens havde en ødelagt frontvinge.
Vesti udenom Hughes i sving 3. Var allerede 1,6 sekunder foran inden langsiden og dermed ude af DRS. Hughes blev fanget af Sargeant i DRS-zonen allerede samme omgang som Vesti kæmpede sig forbi Hughes.

Iwasa var få millimeter fra at sætte hele højre hjørne i barrieren ud af sving 1. Få sekunder efter måtte Cordeel benytte afkørselsarealet i sving 2, dog uden skade på bilen.
Det gik kun ned af bakke for Hughes efter både Vesti og Sargeant kom forbi. Han sluttede løbet udenfor pointene på 9. pladsen.
Roy Nissany fik ikke bremset nok for enden af langsiden på 12. omgang. Han så næsten hele feltet køre forbi ham, inden han selv kom tilbage på banen.
Formel 3 mesteren Dennis Hauger satsede alt for at komme forbi Pourchaire men sendte Prema raceren direkte ud i barrieren. Det blev løbets første safety car periode, en stor ulempe for Frederik Vesti, som havde et stort hul ned til Sargeant på tredjepladsen. Frederik Vesti forudså inden løbsstarten, at løbet formentlig ville blive afgjort på sidste omgang.
Feltet fik dog igen lov til at køre racerløb ved starten på 17. omgang. Daruvala og Vesti holdt positionerne, men Verschoor og Armstrong kom begge forbi Sargeant. Få sving senere måtte safety car dog atter på banen. Enzo Fittipaldi ville forbi Vips indenom, men en alt for sen nedbremsning sendte ham direkte i barrieren. Vips, som starter i pole position i morgen, måtte dog fortsætte med ud i afkørselsarealet dog uden skader på bilen.

Med blot 3 omgange tilbage, skulle Daruvala og Vesti igen kæmpe om at holde positionerne, da Bernd Mayländer kørte tilbage i pitten. Jehan Daruvala koksede genstarten totalt og åbnede døren for Frederik Vesti som sendte ART Grand Prix raceren direkte forbi og i front.
En ulykke med Richard Verschoor kort efter var tæt på at afgøre løbet bg safety car, da den endnu engang måtte på banen. De fik dog lov til at starte løbet med én omgang tilbage. Frederik Vesti dominerede genstarten og vandt løbet overlegent!
Bolukbasi, Sato og Williams udgik af løbet i første sving på sidste omgang. Boschung undgik det med nød og næppe.
På podiet var: Frederik Vesti (P1), Jehan Daruvala (P2) og Liam Lawson (P3).
Vesti har nu 35 point i mesterskabet og er dermed på 10. pladsen.
Resultatet for løbet

Lidt ord fra Vesti ovenpå sejren i Aserbajdsjan.