F2: Saudi-Arabien – Armstrong sejrer i vanvittigt løb

JEDDAH, SAUDI ARABIA - DECEMBER 04: <> during sprint race 1 of Round 7:Jeddah of the Formula 2 Championship at Jeddah Corniche Circuit on December 04, 2021 in Jeddah, Saudi Arabia. (Photo by Joe Portlock - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images)
Foto: Joe Portlock - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Starten gik overraskende godt for den forreste del af feltet. Alle kom igennem chikanen som udgør sving 1 og 2. Det holdt dog ikke længe, da der allerede i sving 4 kom et gult flag efter en kollision. Guilherme Samaia var blevet ramt af bagfrakommende Olli Caldwell allerede før sving 4 og røg i barrieren. Det resulterede i at Samaia forulykkede med Marino Sato som udgik sammen med Samaia. Dette frembragte løbets første safety car som måtte forblive på banen i tre omgange før bilerne var fjernet. Olli Caldwell fik en 10 sekunders straf for kollisionen.

Da løbet igen var flaget grønt blev det igen hurtigt afbrudt af et gult og en virtuel safety car. Christian Lundgaard og Guanyu Zhou ramte hinanden i en mislykket overhaling i sving 1 og 2. Zhou er på andenpladsen i mesterskabet, så har brug for alle de point han kan få i den forbindelse. Dommerne erkendte dog hurtigt at der ikke var behov for at finde en skyldig i den forbindelse.

Det var tydeligt at se, hvor meget Dan Ticktum havde savnet at sidde i en racerbil. Han var overalt på konkurrenterne og lavede en vild overhaling på Bent Viscaal i sving 4. Den holdt dog ikke hele vejen, og han måtte benytte afkørselsarealet til sidst. Han gav dog pladsen tilbage efter noget tid, da teamet opfordrede ham til det på baggrund af dommernes undersøgelse af situationen.

Jüri Vips sikrede sig den sidste podieplacering efter en tæt overhaling på Ralph Boschung i sving 4 halvejs i løbet.

Sæsonens største podieplateau huserede Liam Lawson, Marcus Armstrong og Jüri Vips. Foto: Joe Portlock – Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Lundgaard avancerede en placeing få sekunder senere, da Shwartzmans overhalingsforsøg på teamkammeraten Theo Pourchaire mislykkedes. Både Shwartzman og Pourchaire måtte benytte afkørselsarealet, hvortil Lundgaard kom forbi Pourchaire. Shwartzman gav ikke placeringen tilbage til Pourchaire, hvilket resulterede i en fem sekunders straf til russeren. Pourchaire kørte dog galt få sekunder efter straffen til shwartzman blev annonceret. Pourchaire kørte galt i sving 22, præcis samme sted som Leclerc i Formel 1 træningen i går aftes. Dette frembragte en virtuel safety car som hurtigt blev til en fuld safety car. Alessio Deledda, som kørte med i løbet på en dispensation, udgik på 15. omgang med tekniske problemer.


Med kun 3 omgange tilbage kørte Bernd Mayländer den grønne Aston Martin i pit, og tillod få overhalingsmuligheder for feltet inden det ternede flag.

Mesterskabsførende Oscar Piastri ville have alle de point med sig som muligt, hvilket placerede Lundgaard under pres på de to sidste omgange. Daruvala kom dog med en utrolig overhaling og snød både Piastri og Lundgaard. Ved det ternede flag var det marginalerne der adskilte Lundgaard, Ticktum og Piastri.

Fire kørere udgik i dette løb, Samaia, Sato, Deledda og Pourchaire. Løbets hurtigste omgang blev sat på løbets sidste af Robert Shwartzman (1:44.179).

På podiet var Marcus Armstrong (P1), Liam Lawson (P2) og Jüri Vips (P3).

Dagens andet løb starter kl. 19:40 dansk tid.

Det endelige resultat for det første løb

Foto: Formula 2 Press via Formula Motorsport Limited
Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: