F2: Saudi-Arabien – Ayumu Iwasa med sejr i fedt sprintløb – Vesti P6

JP1_5730_SswYPJMq_1
Foto: Joe Portlock - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Ovenpå kvalifikationen i går, gjaldt det nu weekendens sprintløb. Hvis man husker det andet sprintløb i 2021, ville man vide at vi kunne forvente den del action som sædvanligt.

Det blev dog ikke tilfældet i eftermiddag, da løbets første DNF blev Zane Maloney som spandt udramatisk rundt i sving et og to kombinationen. Da motoren gik ud, skulle safety car på banen og vi havde derfor allerede et stop i løbet efter første omgang.

Frederik Vesti som havde startet løbet P9 efter en straf i Bahrain, havde tabt en placering efter starten.

Først på femte omgang kunne feltet igen køre racerløb på den Saudi-Arabiske asfalt. Iwasa i front stærkt forfulgt af Crawford, Boschung, Maini og Daruvala.

Boschung kom forbi Crawford indenfor kort tid, Maini derimod tabte to placeringer. Theo Pourchaire smed raceren dybt ind i første sving og kom forbi Maini som hang til tørre på ydersiden.


Pourchaire forsøgte en gang mere omgangen efter. Denne gang på Bearman som dog endte i et voldsomt uheld og endnu en safety car.

Pourchaire tog ikke hjelmen af før efter lang tid. Formentlig fordi han godt vidste den manøvre ikke var velset hos, hverken ART Grand Prix eller Alfa Romeo juniorakademiet. Bearman kaldte sågar franskmanden for en ”crazy man”.

Foto: Joe Portlock – Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Det var endnu engang Iwasa i front ved genstarten på 10. omgang. Boschung forsøgte at hægte sig på, men Iwasa stak hurtigt af. Victor Martins blev derimod en placering rigere efter en god overhaling ind i første sving.

Kampen om femtepladsen var hård. Her koblede Maini, Crawford, Doohan og Vesti sig på og var ad flere omgang tre biler brede ind i det første sving.

Kampen om førstepladsen var derimod også hed. Med otte omgange tilbage var der kun et enkelt sekund der adskilte de fire forreste kørere grundet de to safety car perioder.

Vesti kom relativt udramatisk forbi Jack Doohan på 17. omgang. Samme omgang som Victor Martins kæmpede sig op på andenpladsen ved at udnytte Jehan Daruvalas fejlforsøg på at sikre sig førstepladsen.

Vesti viste god fart i raceren og kom ligeledes forbi Crawford og dermed oppe på sjettepladsen.

Iwasa holdt på helt til målflaget og tog sejren i et tæt sprintløb. Frederik Vesti kæmpede sig op på sjettepladsen med to gode overhalinger og indkasserede dermed tre point til mesterskabet.

Resultatet

Foto: FIA

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: