Frederik Vesti og Richard Verschoor var de to navne som toppede henholdsvis morgensessionen og eftermiddagssessionen ved Formel 2 feltets anden testdag i Bahrain.
På andendagen er det ofte set at holdene tester løbsopsætninger, hvilket også blev tilfældet i morgenssessionen. Det var her Frederik Vesti i sin Prema racer satte tiden 1:44.234 allerede efter blot en halv time. En tid som forblev den hurtigste helt frem til frokostpausen.
Richard Verschoor udnyttede det lidt køligere aftenvejr over Bahrain International Circuit, da han med tiden 1:42.140 satte den hidtil hurtigste tid for både testen i går og i dag, omend det kun var 0,008 sekunder hurtigere end cookie Victor Martins tid i samme session.
Morgensessionen – Prema power
Da Morgenssessionen begyndte var det tydeligt at der skulle blive tale om løbssimulationer. Bilerne var i løbstrim, både dæk- og tankmæssigt. De 24°C var selv samme temperatur man forventer at have i det første løb i sæsonen på denne bane.
Vesti var første mand på banen og satte dagens første tid. Han barberede dog hurtigt nogle sekunder af, og det blev tydeligt at han havde fart i bilen i dag, modsat gårsdagens uheldige afslutning med et rødt flag.
Med sin tid på 1:44.234 var han ved målflaget inden frokost næsten to sekunder hurtigere end næsthurtigste mand på banen, Ralph Boschung, som blot nåede at køre syv omgange i dagens første halvdel.
Der var blev et enkelt hold i kørslen på banen, da Roman Stanek holdt stille i sving 6 med halvanden time tilbage.
Artiklen fortsætter under billedet*
Morgentiderne

Eftermiddagssesionen – Rookie overrasker
Vesti var endnu engang første mand på den mørke og nu køligere asfalt. Det forblev dog en installationsomgang, da Verschoor blev første kører med en noteret tid.
Theo Pourchaire nåede ikke mange omgange til eftermiddag da han efter blot en time frembragte dagens andet røde flag.
Rookien Victor Martins fik monteret fire nye dæk, hvilket han kvitterede med som en overordentlig hurtig tid, hele 2,456 sekunder foran Enzo Fittipaldi med andenhurtigste tid på daværende tidspunkt.
Verschoor lavede samme nummer med de nye dæk og kæmpede sig blot 0,008 sekunder foran Martins, hvorefter han sluttede dagen på toppen.
Trejde og sidste røde flag blev frembragt af Clement Novalak med blot ni minutter tilbage af sessionen.
Eftermiddagstiderne
