1 min. læsning

Dennis Lind gør indhop i GT World Challenge America på Sebring

Dennis Lind Lamborghini Factory Driver
Udgivet
Foto
Del artikel

Dennis Lind er blevet hentet til USA og Sebring til GT World Challenge Americas afdeling denne weekend for Lamborghini-teamet TR3 Racing. TR3 Racing har til løbet på Sebring opgraderet og rykket op i seriens Pro-klasse med tilføjelsen af danskeren, som skal dele bil med Giacomo Altoe.

Det er første gang siden 2018 at TR3 Racing er en del af Pro-kategorien, for normalt er de i Pro/AM – en opgave, som teamets manager Gregory Romanelli ser frem til – teamet kommer nemlig fra Fort Lauderdale i Florida og har netop Sebring som hjemmebane.

Til Sportscar365 siger Romanelli:

– Vi er glade for at være tilbage i Pro. Vi havde et par fine år der i 2017/2018, og glæder os til at vise, hvad vi kan udrette her på hjemmebanen med en Lamborghini, siger han med henvisning til at teamet førhen kørte Ferrari.

To 90-minuttersløb venter denne weekend i serien – de kan ses live på Youtube.

https://www.facebook.com/tr3racing/posts/1855613707950101

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode