Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
2 min. læsning

Silas Rytter mistede mesterskabsføringen trods stærk weekend

09-01_Silas-Rytter-mistede-mesterskabsfoeringen-trods-staerk-weekend-2[Fotospeedy]
Skrevet af
Udgivet
Foto
Del artikel

Med gode erfaringer fra sidste sæson og et godt setup på Oregon Team’s Lamborghini var Silas Rytter femtehurtigst i sin kvalifikation. Teamkammeraten, Patrik Fraboni, havde en uheldig kvalifikation, som kun rakte til 11. pladsen til lørdagens løb, og i starten af løbet lavede han en fejl og kørte af banen. Herefter startede kampen for at komme tilbage gennem feltet.

“Vi måtte kæmpe alt, vi kunne, for at komme tilbage, og det lykkedes at køre helt frem til fjerdepladsen inden løbet var slut. Det er super tilfredsstillende, men samtidig er det svært ikke at tænke på hvad, det kunne være blevet til”, lyder det ærligt fra nordjyden, som i søndagens løb startede på femtepladsen og på få omgange kørte sig frem til tredjepladsen. Fraboni avancerede ligeledes en placering i sin halvdel af løbet, og duoen kom over stregen på andenpladsen.

“Det er svært at være utilfreds med den fart, vi har haft i weekenden, og placeringerne afspejler også, at vi har hvad der skal til for at tage mesterskabet. Men det kræver selvfølgelig, at vi holder os ude af balladen – især en weekend som denne, hvor vores mesterskabskonkurrent tager begge sejre”, siger Silas Rytter og fortsætter:

“Uheld sker, og det vigtigste er, at vi kom så stærkt tilbage. Teamet har lavet et fantastisk stykke arbejde, og Patrik gjorde det også rigtig godt, så jeg glæder mig bare til at komme tilbage i bilen til næste løb og få indhentet det tabte i mesterskabet”, siger han.

Næstsidste løb i den europæiske sæson køres på Circuit de Catalunya den 2-4. oktober.

Rytter Motorsport

Det er god stil at dele godt indhold med andre

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så er du altid opdateret!

Bag artiklen

Lyt med på seneste episode