Daytona – Status efter 20 timer

#88: AF Corse, ORECA LMP2 07, LMP2: Francois Perrodo, Matthieu Vaxiviere, Julien Canal, Nicklas Nielsen, pit stop
Foto: Michael L. Levitt/IMSA

*Opdatering. Anders Fjordbach #20 har netop haft en stor afkørsel i Le Mans chikanen (Sving 7). Han forlod selv bilen og kunne gå ind i medical teamets bil. Uheldet frembragte løbets blot niende FCY periode.*

Dette års Rolex 24 at Daytona lakker mod enden. Med blot fire timer tilbage af de famøse 24 timer, kan alt ske endnu, hvilket tydeligt afspejles i timingboardet.

Her opsummerer vi, hvad der er sket de seneste timer og hvordan det står til for de danske deltagere.

Føringen skifter
I GTD-klassen var Team Korthoff Motorsports Mercedes-AMG GT3 med nummer 32 I front, men måtte ind bag muren med mekaniske problemer. Siden er det kun gået nedad for teamet, som både kæmper med pace og et par enkelte snurreture på asfalten.

High Class Racing #20 har haft et problem med en komponent som de derfor måtte i pit for at udrede. Dertil kæmper de med løbspace og udtaler at de føler de har kæmpet med det siden ROAR i forrige weekend. Selv kalder de det for et hårdt løb, som ikke afspejler den hastighed de forventede. De ser allerede frem mod Sebring.


High Class Racing har ikke haft det løb de forestillede sig de seneste 20 timer. Foto: Jake Galstad/IMSA

En anden LMP2 racer som også har kæmpet med defekter er #18 ERA Motorsport med danske Christian Rasmussen i holdtruppen. En mekanisk defekt tvang dem bag muren og herfra udgik bilen da skaderne ikke var mulige at fikse. Danskeren er den seneste til at udgå af løbet. I alt er 10 biler udgået.

Porsche #7 med Michael Christensen havde et tidligt problem som skulle vise sig at koste så dyrt, at de endnu er andensidst i GTP-klassen. Bilen har for få øjeblikke siden været i pit for at få fyldt nye væsker på, formentlig kølervæske da det så klart ud.

Mikkel Jensen i #11 udgik i de tidlige danske morgentimer, da en kollision med en GT-racer var årsagen til at vi ikke så TDS Racing-vognen igen.

Nicklas Nielsen #88 er sammen med Af Corse teamet fortsat med i kampen om sejren i LMP2. Danskerens bil er i skrivende stund på tredjepladsen, men alt kan ændre sig endnu, da top 3 blot er adskilt af 31 sekunder. Hele top 5 er indenfor 1-2 omgange af hinanden.

Michelle Gatting og resten af Iron Dames #83 teamet er fortsat i pit og er over 60 omgange bag den førende i klassen.

Jan Magnussen og MDK motorsport #53 er i skrivende stund på vej ud af pitten, hvor de kommer tilbage på banen i sjette position, men dog 14 omgange bag den førende.

Det der længe var en føring i klassen er blevet til en kamp om at komme indenfor top 3 hus Frederik Schandorff og co. Foto: LAT Images

Frederik Schandorff er bag rattet af #70. Her kæmper han om at komme frem i feltet igen, efter de langt ind i de danske nattetimer var med i kampen helt i front. Lige nu befinder han sig i femte position men blot 2 omgange bag den førende.

Marco Sørensen er ikke bag rattet af Aston Martin #27, men det er teamkammeraten Roman De Angelis som netop er kommet i bilen. Kampen om podieplaceringerne i GTD er så tætte at føringen skifter ved hvert pitstop. #57, #27 (M. Sørensen) og #44 (Nicki Thiim) kæmper om sejren, blot adskilt af hhv. 12,5 sekunder og 1:30 minutter.

Overblik

GTP

Michael Christensen #7 – P8 i klassen (P16 overall)

LMP2

Christian Rasmussen #18 – Udgået

Dennis Andersen + Anders Fjorbach #20 – Udgået

Nicklas Nielsen #88 – P3 i klassen (P10 overall)

Mikkel Jensen #11 – Udgået

GTD PRO

Jan Magnussen #53 – P7 i klassen (P39 overall)

GTD

Marco Sørensen #27 – P2 i klassen (P22 overall)

Nicki Thiim #44 – P3 i klassen (P24 overall)

Frederik Schandorff #70 – P5 i klassen (P26 overall)

Michelle Gatting #83 – P19 i klassen (P49 overall)

Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasseog på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: