Det var på mange måder et underholdende, tumultarisk og hæsblæsende racerløb der blev kørt på Canadian Tire Motorsports Park, da IMSA WeatherTech SportsCar Championship gæstede banen i weekenden.
Den største dramatik var i GTP-klassen, hvor både BMW RLL og Chip Ganassi Racing mistede terræn grundet dårlige beslutninger fra holdenes side, og i løbets sidste fase udgik Ganassis #01 efter en hård tur i barrieren. BMW RLL-teamets racer med #25 kom også i store problemer, da Conor De Phillippi nær havde kørt galt under en af de mange safetycars.
Californieren fik dog i fælleskab med sine landsmænd rettet op på problemerne, og kunne på løbets sidste omgang passere det ternede flag med en adgangsbillet til podiet i form af en tredjeplads.
Et hold der også fik rettet op på knap så gode resultater var GTD-klassens ene danske islæt, hvor Frederik Schandorff og Brendan Iribe blev nummer to efter en knap så tilfredsstillende kvalifikation. Dertil leverede Marco Sørensen og Roman De Angelis også stort, da de sluttede på fjerdepladsen i selvsamme klassen.
Resultatet betyder, at Marco Sørensens #27 Heart of Racing beholder tredjepladsen i GTD-mesterskabet, mens det lykkes for Frederik Schandorff og Brendan Iribe at mindske afstanden til konkurrenten fra fjerdepladsen.
Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/ , så er du opdateret!