Marco Sørensen kører Rolex 24 på Daytona for Heart of Racing

Foto: Griffith Bean

2024 sæsonen nærmer sig med hastige skridt og det får nu The Heart of Racing til at offenliggøre deres køreropsætning for den kommende sæson. Dette indefatter blandt andet danske Marco Sørensen som igen skal køre i teamets Aston Martin #27.

Bilen deler han med Roman De Angelis og HORs teamchef Ian James som ligeledes var tilfældet da de tre og Darren Turner vandt GTD klassifikationen til Rolex 24 på Daytona i januar 2023. Darren Turner er dog sidenhen blevet udskiftet med Zacharie Robichon til 2024 sæsonen. Robichon har dog fem starter under bæltet på den 5,73 kilometer lange Daytona asfalt, hvoraf den i 2022 blev vekslet til en sejr i GTD klassen.

Sejr til Aston Martin #27 på Lime Rock Park i 2023. Foto: LAT Images: Richard Dole

De Angelis og Sørensen vandt også løbet på Lime Rock Park samt en andenplads på Long Beach Street Circuit i 2023. De sluttede 2023 GTD mesterskabet på andenpladsen.

I teamets anden bil, Aston Martin #23, finder man Mario Farnbacher, Ross Gunn og Alex Riberas som deltager i GTD PRO klassen. Dermed bliver 2024 sæsonen den tredje med Gunn og Riberas i bilen.

Farnbacher er dog trods sin nye status som kører for HOR, ikke en ukendt mand i IMSA. Han kommer fra en succesfuld tid hos Acura/Honda Performance Development, hvor han i 2019 og 2020 vandt GTD mesterskabet i GTD klassen med Meyer Shank Racing.


Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: