Christian Lundgaard sekser i kvalifikationen på Barber Motorsports Park

Foto: Karl Zemlin/Penske Entertainment

Christian Lundgaard tog sjettepladsen i aftenens kvalifikation på Barber Motorsports Park, hvor RLL viste stort talent og genrejsning efter en svær sæsonstart. Kvalifikationen havde flere kaotiske momenter, og IndyCar-seriens viste sig endnu engang fra sin vilde side. Lundgaard starter dermed fra tredje startrække i morgen, søndag.

Benjamin Pedersen tog 25. pladsen i AJ Foyt Racing-raceren.

Første segment: Små overraskelser og straf til Armstrong

Allerede i første segment, hvor alle kørere er sikret 10 minutters banetid, fik vi flere små overraskelser ift. hvad de to frie træninger viste os. Romain Grosjean skubbede Marcus Ericsson ud, ligesom både Hélio Castroneves og David Malukas skuffede i den første gruppe. Josef Newgarden var hurtigst af alle i gruppen, hvor Rinus VeeKay overraskende kvalificerede sig videre til Fast 12, efter en svær sæsonstart.

Barber – Foto: Karl Zemlin/Penske Entertainment

Christian Lundgaard, der tog del i gruppe to, lå længe lige på vippen til en Fast 12-billet, og med gode træningsresultater lykkes det danskeren at gå videre til det andet segment. Scott McLaughlin og Álex Palou lå længe i kamp om gruppens førsteplads, men blev i de døende minutter separeret på scoreboardet af Pato O’Ward der tog andenpladsen – McLaughlin og Palou tog hhv. tredje- og førstepladsen.

Marcus Armstrong blokerede ved et uheld for Christian Lundgaard med få minutter igen, og en straf faldt prompte: Newzealænderen starter bagerst i søndagens løb.


Fast 12: Lundgaard avancerede efter tumult

Fast 12 startede dramatisk med kø, kaos og trafik der i sidste ende sendte Pato O’Ward en kort tur ud på græsbakkerne. Senere tog kampen om pladserne til Firestone Fast Six over, hvor en vild duel mellem Scott Dixon, Scott McLaughlin, Álex Palou og Josef Newgarden stod på i kampen om førstepladsen. I sidste ende tog Christian Lundgaard det afgørende skridt, da han sikrede sig en billet til Firestone Fast Six.

Álex Palou var længe med i kampen om pole position, men måtte se sig slået efter over en time med hårde dueller.. Foto: Joe Skibinski/Penske Entertainmenrt

Firestone Fast Six

Christian Lundgaard sikrede sig sjettepladsen efter en vild session, hvor tiderne lå tæt. Det blev til den første deltagelse i Firestone Fast Six for danskeren i 2023. Christin Lundgaard måtte i pit få minutter i lukketid, og på Boxengasse forsøger vi naturligvis at finde svaret på hvorfor.

Romain Grosjean tog pole position for anden gang i sæsonen, efterfulgt af Álex Palou og Pato O’Ward på anden- og tredjepladsen. Scott McLaughlin skubbede Scott Dixon af fjerdepladsen på sin sidste omgang.

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Giv os gerne et like på Facebook og følg vores gruppe Nyt om Motorsport – så får du altid det nyeste!

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: