Firestone GP of Monterey: Christian Lundgaard blev 3’er i sæsonens sidste kvalifikation

Foto: Chris Owens/Penske Entertainment

Der er aktuelle problemer med billeddatabasen fra USA. Vi arbejder på at kunne pynte artiklen med lidt billeder snarest muligt.

Christian Lundgaard blev treer på Laguna Seca i sæsonens sidste kvalifikation, hvor Felix Rosenqvist tog pole position i sin sidste tidstagning for Arrow McLaren IndyCar Team.

Første segment

Aftenenes første kvalifikationsgruppe blev stoppe med halvandet minut igen, da Ryan Hunter-Reay satte raceren af banen. Det gav, som regelbogen siger, det klassiske »one-shot«, hvor alle kørere får én omgang med alle mand på banen til at gøre forsøget på at komme i Fast 12.

RLL’s Jüri Vips var hurtigst i gruppen før det røde flag blev sendt i vejret, og den placering overtog Scott Dixon ligesom Romain Grosjean sendte esteren ned på tredjepladsen.

Colton Herta, der i denne weekend kører med en speciel bemaling, røg ud på en syvendeplads, mens Marcus Ericsson fik tv-tid under næsten hele sin omgang, der ikke var nok til at sende svenskeren videre i systemet.


Marcus Ericsson havde ikke meget at sige, da NBC Sports’ reporter fangede ham i pitten, og det var tydeligt, at frustrationerne var store. Efter alt at dømme lignede det at være en lidt sen og hård opbremsning i The Corkscrew, der satte en stopper for de svenske drømme om Fast 12.

I starten af anden gruppes banetid så det temmelig besynderligt ud, da Sting Ray Robb (R) lidt ud af ingenting pludselig befandt sig i toppen af stillingen. Det blev der dog også sat en øjeblikkelig stopper for efter Hélio Casteoneves’ tur i grusset, for lige inden brasilianerens ulykke fandt både Lundgaard og Palou farten til top-2.

Med under tre minutters sessionstid tilbage for første segments anden gruppe, steg danskeren så stærkt til tops med en ny banerekord i form 1.06.8777. Lundgaard gik videre på en tredjeplads i gruppen, mens Graham Rahal blev slået ud som 7’er.

Fast 12 og Firestone Fast Six

Fast 12 blev kørt meget roligt og forholdsvis udramatisk, og det hele endte endda med Christian Lundgaard der sluttede på førstepladsen. Holdkammeraten Jüri Vips blev slået ud på en syvendeplads på de aller sidste meter.

Det gav en plads i Firestone Fast Six til Josef Newgarden, der kun for tredje gang i år blev en del af finalesessionen på road- og street courses. Team Penske-køreren er de seneste to års vicemeter i IndyCar, og kan i år højest slutte mesterskabet på en tredjeplads.

Efter stor kamp i Firestone Fast Six’ seks minutters intensivitet blev Christian Lundgaard nummer tre. Løbet starter søndag kl. 20:30 og kan ses på Viaplay Sport.

Foto: Penske Entertainment

Hvordan følger du NTT IndyCar Series?

Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.

Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.

Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.

Det er god stil at dele godt indhold med andre
Facebook
Twitter
LinkedIn
Bag artiklen
Annonce: