Lørdag aften dansk tid kørte NTT IndyCar Series sin første kvalifikation i år, der blev kørt i St. Petersburg i forbindelse med Firestone Grand Prix of St. Petersburg. For Christian Lundgaard blev det en god start på sæsonen da danskeren kvalificerede sig til Fast 12, men måtte se sig selv slået ud derfra.
Første segment:
- Feltet splittes op i to grupper baseret på træninsgresultatet.
- Hver gruppe får 10 minutters banetid, uagtet om der er gult eller rødt flag undervejs.
- De 12 biler, de seks hurtigste fra hver gruppe, går videre til andet segment.
- De, der ikke går videre, har nu deres startposition.
Andet segment/Fast 12:
- De 12 biler får igen 10 minutters banetid, uagtet om der er gult eller rødt flag undervejs.
- De seks hurtigste går videre til tredje segment, også kaldet Firestone Fast Six.
- De resterende, P7-P12, har nu deres startposition.
Tredje segment/Firestone Fast Six
- De seks biler får nu seks minutters banetid, med garanti for grønt flag til at køre om pole position.
Det lykkes for RLL’s Christian Lundgaard at kvalificere sig videre fra første segment, hvor han blev nummer to i den første gruppe med banetid. Rookien Marcus Armstrong, som rigtig mange har høje forventninger til i år, sluttede på syvendepladsen og dermed lige akkurat udenfor adgangsbilletterne til Fast 12, ligesom Lundgaards holdkammerat Jack Harvey også måtte se sig slået ud. Felix Rosenqvist var hurtigst i gruppen og Kyle Kirkwood kom ind på en tredjeplads.
Både Graham Rahal og Benjamin Pedersen tog del i den anden gruppe, hvor førstnævnte røg ud på en 10. plads og sidstnævnte røg ud på en sidsteplads. Pedersens holdkammerat, Santino Ferrucci, kom på niendepladsen i den første gruppe, mens Jack Harvey røg ud som tier. Scott Dixon var hurtigst i gruppen efterfulgt af Colton Herta og Romain Grosjean. Dermed var Christian Lundgaard den eneste kører fra Rahal Letterman Lanigan Racing der kom videre til Fast 12.
I Fast 12 løb Christian Lundgaard ind i flere problemer med forbremsninger (lock-ups) og fandt ikke farten til en plads i Firestone Fast Six. Lundgaard starter dermed fra en 11. plads i morgendagens løb, hvor han bliver at finde side om side med Arrow McLarens Alexander Rossi på sjette startrække.
Kyle Kirkwood kom galt afsted blot 20 sekunder inde i det tredje segment, hvor Andretti Autosports nye kører ramte muren i sidste sving af sin opvarmningsomgang og slog venstre forhjul af sin racer med nr. 27. Ligesom Kirkwood kom Scott McLaughlin fra Team Penske også galt afsted på vej netop banens sidste sving, hvor newzealænderen mistede kontrollen i banens sidste sving og ikke kunne genstarte racere.
Da alt kom til alt tog Romain Grosjean sin blot anden pole position i sin IndyCar-karriere, efterfulgt af Colton Herta og Pato O’Ward på anden- og tredjepladsen. Løbet starter kl. 18:00 dansk tid og kan ses på Viaplay og TV3 Sport eller TV3 Max.
Hvordan følger du NTT IndyCar Series?
Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.
Bliv medlem af Danmarks største Christian Lundgaard-fangruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.
Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.