Colton Herta åbnede Honda Indy 200 at Mid-Ohio side om side med RLL’s Graham Rahal, hvorfra starten blev kaotisk, da Marcus Ericsson kolliderede med Felix Rosenqvist, der sendte dem begge i grusset. Ericsson udgik som følge af det svenske slag, mens Rosenqvist kunne køre videre med lidt skrammer vist og her. Christian Lundgaard holdte fast i sin femteplads, og efter en tæt duel mellem Kyle Kirkwood og Álex Palou, der sendte førstnævnte på snurretur, overtog Lundgaard fjerdepladsen.
Strategierne er som bekendt en altafgørende faktor i racerløb, og det faktum var heller ikke til at rykke på, under søndagens baneaktiviteter i Ohio. Graham Rahal blev sendt i pit som den første af ham og Christian Lundgaard, men planen om at slå Colton Herta med hjælp fra fartbegrænsningsområdet lykkedes ikke for RLL, der måtte forsøge sig frem og risikabelt med det andet forsøg med Lundgaard som aktør, hvilket til gengæld lykkedes bedre.
Colton Herta blev straffet med end drive-through straf, da han kom for hurtigt ind i pitten. Han røg som følge af det ”dobbelte” pitstop ned som nr. 11, hvorfra vinderchancerne forsvandt for den 23-årige californier. Også Rahal faldt gennem feltet – nærmere bestemt til syvendepladsen – efter et langt og kaotisk pitstop, der tog omkring 15 sekunder, fremfor de typiske 7-8.
Álex Palou vandt for tredje weekend i streg og dermed for fjerde gang i denne sæson, og podiet delte han med Scott Dixon og Will Power. Christian Lundgaard sluttede på en fjerdeplads, en enkelt plads bedre end startplaceringen, og Graham Rahal passerede det ternede flag som 7’er.
Næste løb for NTT IndyCar Series er d. 14.-16. juli, hvor serien drager på årets eneste udlandstur: Honda Indy Toronto.
Hvordan følger du NTT IndyCar Series?
Hvis din interesse også fanger motorsport generelt, så kan du følge Boxengasse på Facebook her, samt blive medlem af vores Facebook-gruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses IndyCar- og Christian Lundgaard-fangruppe her.
Bliv medlem af Boxengasses Christian Rasmussen-fangruppe her.
Boxengasse er også på Twitter, og du finder os lige her.