Den kontroversielle sag mellem Álex Palou, Chip Ganassi Racing og Arrow McLaren SP har – muligvis – nået sin afslutning. I hvert fald står det i dag klart, at spanieren i 2023 bliver hos Chip Ganassi Racing tilmed at Felix Rosenqvist bliver hos Arrow McLaren SP.
Det oplyser begge hold til IndyCar, der maner til ro, før en endelig rapport kan blive belyst i offentligheden.
Sagen kort
I sommer annoncerede Chip Ganassi Racing en kontraktforlængelse med Álex Palou, men derfra gik kun få timer før spanieren selv gik til tasterne og annoncerede sin afgang, hvorefter Arrow McLaren SP hurtigt kom på banen med en velkomst til Palou. Chip Ganassi Racings ejer, Floyd ”Chip” Ganassi, valgte efterfølgende at sagsøge Palou for bl.a. kontraktbrud. Siden hen annoncerede McLaren Racings direktør, Zak Brown, at Felix Rosenqvist havde plads hos holdet, men om det blev til deltagelse i Formel E eller NTT IndyCar Series måtet tiden vise.
Efter dagens nyhed står det klart, at Álex Palou og Felix Rosenqvist bliver hvor de er i sæson 2023.
Husk, at du altid får det nyeste om international og dansk motorsport her på Boxengasse. Så følg os på www.facebook.com/boxengasse og på vores gruppe, https://www.facebook.com/groups/nytommotorsport/. Vil du følge Christian Lundgaards færden vest for Atlanten og samtidig have et objektivt indblik i IndyCar-serien, så kan du også blive medlem af Boxengasses egen Lundgaard- og Indycar-gruppe her.